Betonelementforening afviser grund til bekymring
Hos Betonelementforeningen holder man fast i, at der ikke er noget at komme efter, når det gælder huldæks brandmodstandsevne
Det understreger Poul Erik Hjorth, direktør i Betonelementforeningen (BEF).
Han forklarer, at da BEF fik udført testene i Sverige i 2005 var der ingen normer og standarder gældende for huldæk, og de skulle derfor selv ud og dokumentere brandmodstandsevnen. Siden er der i 2007 kommet den fælleseuropæiske standard DS/EN 1168 med præcise regler for, hvordan man skal bære sig ad, når man designer, producerer og anvender huldækelementer.
”DS/EN 1168 giver en helt nøjagtig opskrift, som man skal bruge for at lave huldæk, der lever op til brandkravene. Den standard og de normer, vi bruger, er dem, der er gældende i hele EU, og dem følger vi til punkt og prikke”, siger han og påpeger, at opskriften samtidig danner baggrund for at CE-mærke huldækkene i henhold til Byggevareforordningen.
Det er altså ikke længere de gamle afprøvninger, der udgør dokumentation for, at huldækkene lever op til brandkravene – det er derimod DS/EN 1168, som har overhalet afprøvningerne, understreger han.
Ingen test efter standard
Han forklarer desuden, at når man anvender en norm, så kan man enten gøre det teoretisk via beregninger eller via fysiske afprøvninger.
Den teoretiske er den gængse metode og også den, man benytter herhjemme. Derfor er der ikke lavet danske afprøvningstest efter 2007, men der er til gengæld i BEF udarbejdet en bulletin, som danner grundlag for, at vi i Danmark designer og anvender huldækelementer ens.
”Skulle vi lave afprøvninger, så skulle det være fordi, at vi troede, at normen var for konservativ”, siger han og henviser til, at det kun vil give mening at lave en test, hvis man har forventninger om, at man med den kan bevise endnu bedre resultater end det, der opnås ved at anvende normens teoretiske beregningsgrundlag, så det på den måde bliver en konkurrencefordel at sikre sig dokumentationen. Ellers er det spild af penge, påpeger han, da man bare beviser noget, man allerede sikrer sig ved at følge normen.
Vigtigt med rigtige beregninger
Udmeldingen om, at det ikke længere er de gamle afprøvninger, der udgør dokumentation for, at huldækkene lever op til brandkravene undrer Kirsten Ambæk Krag, Master i brandsikkerhed og stifter af det rådgivende ingeniørfirma Brandplan.dk.
”Jeg undrer mig over, at han nu underkender de tests, som han i sidste uge selv fremhævede som dokumentation for, at huldækelementerne skulle have ”fortrinelige brandegenskaber””, siger hun og påpeger, at hun også undrer sig over, at man fra den europæiske huldækorganisations side har ofret ressourcer på at udarbejde en stor rapport, som udkom i 2014, med tests for at dokumentere brandmodstandsevnen, hvis man alligevel afviser testene som irrelevante på grund af den standard og de normer, man nu bruger.
”Det kan godt være, at man har en standard og normer, men det kan være fløjtende ligegyldigt, hvis de beregningsforudsætninger, der ligger til grund for beregningerne, er forkerte, og det tyder forskningsartiklen og udtalelserne fra Teknologisk institut på kan være tilfældet”, siger hun.
”Forhåbentligt vil en ny test kunne vise, at beregningsforudsætningerne og huldækelementernes brandmodstandsevne er i orden, og så har man i det mindste en gang for alle påvist brandmodstandsevnen og dermed banket en pæl igennem usikkerheden”, siger hun.
Undrer sig over for forundring
”Det undrer mig, at Kirsten undrer sig. De Europæiske standarder blev implementeret ved lov tilbage i 2008 – og efter den tid er Eurocodes (det europæiske system af beregningsregler for bygge- og anlægsarbejder red.), det eneste lovlige projekteringsgrundlag i Danmark”, lyder modsvaret fra Poul Erik Hjorth, der understreger, at han på ingen måde underkender testene fra 2005 men oplyser, at de i sagens natur ikke længere er så relevante, eftersom branchen har brugt Eurocodes siden 2008.
Han oplyser desuden, at Brancheorganisationen IPHA’s projekt ”Holcofire” var iværksat med det mål, at opnå en endnu dybere viden om huldæk under brand, og at projektet ikke ham bekendt har givet anledning til normmæssige ændringer.
Det historiske erfaringsgrundlag, som ligger til grund for de beregningsmæssige forudsætninger i Eurocodes, vurderes som særdeles veldokumenteret, understreger han og påpeger, at der i Europa er indbygget mere end en mia. kvm huldæk, og at der kun rapporteret om én enkelt hændelse, som har udfordret branchen.
Såfremt der måtte opstå hændelser, eller der fremkommer ny relevant viden, som kalder på aktion, så vil det blive igangsat, lyder det.
Læs også: " Rådgiver er kritisk over for dokumentation af huldæks brandmodstandsevne ".
