23948sdkhjf

Dansk Boligbyg er udpeget til byggeri til kvart milliard

Under forsætning af at ny lokalplan vedtages, skal Dansk Boligbyg A/S opføre 225 ungdomsboliger i Aarhus N for den århusianske byggematador Olav de Linde
Byggeselskab Olav de Linde planlægger opførelse af 225 lejligheder fordelt på 16.500 kvm på Katrinebjergvej i Aarhus N, og efter gennemført indbudt licitation står det klart, at Dansk Boligbyg A/S er udpeget som hovedentreprenør.

Men før entreprenørvirksomheden kan gå i gang med arbejderne, der også dækker en parkeringskælder, skal de sidste kontraktforhandlinger falde på plads og ikke mindst en ny lokalplan vedtages.

”Der har været en lokalplansproces i gang, som stadig kører. Jeg har for nogle uger siden sendt lokalplanforslaget til byrådet”, siger Mathias Thinggård Brovall, byplanlægger i Center for Byudvikling og Mobilitet under Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og oplyser, at forventningen er, at punktet vil komme med på byrådsmødet i december.

Ud fra indstillingen og de bilag, der ligger der, skal byrådet her tage stilling til sagen.

Går de videre med indstillingen, skal den ud i offentlig høring i otte uger. Derefter laves der en ny indstilling med de eventuelt indkomne bemærkninger, som herefter sendes til byrådet, der så skal træffe beslutning.

Ukendt tidslinje

Hvornår det foreligger, om lokalplanforslaget vedtages eller ej, er svært at sige. Det afhænger af den samlede politiske proces - herunder også blandt andet af de forskellige bemærkninger, påpeger Mathias Thinggård Brovall.

Den anslåede pris for det ønskede byggeri er 250 mio. kroner, og projektet forventes etapeopdelt, hvor man opstarter cirka halvdelen af boligerne til august 2016, fremgår det af udbudsresultatet fra CRM-byggefakta, som er offentliggjort på Licitationen - Byggeriets Dagblads hjemmeside.

Byggeselskab Olav de Linde og Dansk Boligbyg A/S har ikke ønsket at udtale sig på nuværende tidspunkt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109