23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Blå blok kom i hus

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Fra erhvervslivets side har der ganske givet været store forventninger til den første finanslov, som Venstre-regeringen skal få igennem Folketinget efter tiltrædelsen i juni. For alt har gennem noget tid peget på, at den - selvfølgelig - ville blive af den blå slags. Og dermed også forventeligt med åbenbare indrømmelser til erhvervsliv og virksomheder.

Og gårsdagens finanslovsforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative rummer da også ganske fornuftige elementer, som kommer bygge- og anlægsvirksomhederne til gode.

Ikke mindst nedsættelsen af bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 procent til godt fem procent frem mod 2020 springer i øjnene, så det bliver langt billigere at gennemføre et generationsskifte i familieejede virksomheder. Det har ganske enkelt skreget til himlen, når man har hørt om veldrevne virksomheder, der er havnet i et ledelsesmæssigt tomrum, fordi de risikerede at miste flere millioner kroner ved at overdrage virksomheden til næste generation.

Men når det er sagt, så har finansloven også visse sorte pletter, når man ser på det fra et bygge- og anlægssynspunkt. De industritunge byggematerialeproducenter må konstatere, at det godt nok blev til en nedsættelse af den forkætrede Nox-afgift, men afskaffet bliver den ikke.

Men nok så meget bliver der skruet ned for en række infrastrukturprojekter, hvor der igen sås tvivl om den nye Storstrømsbros fremtid. Dermed er branchen igen ramt af de stop and go-effekter, der kan sætte enhver udvikling i stå.

Det er en ommer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11