23948sdkhjf

Tømrerfirma udvider med en minigraver fra Cat

Tilfældighed gør, at tømrerfirmaet nu også kan påtage sig andre opgaver end lige at slå søm i
Måske ikke det oplagte valg for en tømrervirksomhed at investere i en minigravemaskine, men EM Tømrer og Snedker går utraditionelt til værks for at udvide forretningsmulighederne.

Den snart 25 år gamle tømrervirksomhed med 15 ansatte nær Fårvang i Østjylland har prøvet lidt af hvert. Lige fra hektiske perioder med byggeboom til den seneste finanskrise med afskedigelser og kraftige nedskæringer. Men nu skinner solen igen på EM Tømrer og Snedker, og det får virksomhedens ejer Erling Mogensen til at tænke i nye baner.

”Vi har et fast samarbejde med en murerforretning. For eksempel skal vi snart i gang med lave alt tømrerarbejdet på 30 rækkehuse, som murerfirmaet skal opføre. Og der har vi så også fået opgaven med at grave ud til sokler, netop fordi vi nu har en gravemaskine”, siger Erling Mogensen.

Flere arbejdsopgaver

Med den nye gravemaskine falder der således flere arbejdsopgaver ned i kurven hos EM Tømrer og Snedker. Også opgaver, som firmaet ellers ikke ville have fået.

”Men det var lidt af en tilfældighed, det vil jeg gerne indrømme. Jeg fandt ud af, at en af mine tømrere også var uddannet maskinfører, og så tænkte jeg, det kunne jeg måske udnytte. Forleden var vi ude på en tømreropgave, og så kommer naboen over og taler med os. Og i snakken finder han så ud af, at vi også har en minigraver. Nu skal vi så grave ud til en sokkel til hans nye læmur omkring terrassen”, siger Erling Mogensen.

Bedre planlægning

At være herre over egen gravemaskine gør også, at Erling Mogensen bedre kan planlægge arbejdsopgaverne og dermed være mere effektiv.

”I tilfældet med udgravningen af sokler, ja så skulle vi jo have haft en andet firma til at gøre det, som så også skulle tjene på det. Og så er der jo også altid risikoen for, at de ikke lige kan, når vi har brug for det. Så det er en stor lettelse i min daglige planlægning, at jeg nu har min egen gravemaskine”, siger Erling Mogensen.

Kompetencerne til stede

Anskaffelsen af gravemaskinen har været det rigtige valg for EM Tømrer og Snedker. Men dermed ikke sagt, at alle kan gøre det samme. For Erling Mogensen er mindst to ting afgørende.

”Det kræver i hvert fald mindst to ting. At man har en kompetent maskinfører til at køre maskinen, og at man som tømrervirksomhed ønsker at satse på et tættere samarbejde med murerfirmaer, som ikke selv har maskinerne til for eksempel sokkeludgravninger”, siger Erling Mogensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.259