23948sdkhjf

OPS-team er klar til opførelse af sin fjerde skole

For fjerde gang inden for 10 år er et team med blandt andre MT Højgaard gået i gang med at opføre en skole som OPS-samarbejde
Fredag indledte Odder Kommune, Skovbakkeskolen, dagsinstitutionen Krible Krable Huset, ejendomsforvaltningsselskabet Deas og MT Højgaard byggeriet af den nye skole, Skovbakkeskolen, der om to år vil have plads til 650 elever og en daginstitution med plads til 100 børn.

Byggeriet skal opføres og drives som et offentlig-privat samarbejde (OPS) og vil stå færdig ved udgangen af 2017.

”Denne nye skole vil skabe de bedste rammer for læring, bevægelse og fællesskab samtidig med at den lever op til fremtidens krav til indeklima og bæredygtighed”, siger Joan Clausen, der er projektdirektør for OPP i MT Højgaard, der skal opføre byggeriet.

10 års erfaring

Det er ejendoms forvaltningsselskabet Deas, der sammen med entreprenøren MT Højgaard og Cebra Arkitekter har designet den nye Skovbakkeskole med stort fokus på blandt andet indeklima og bæredygtighed.

Vinderteamet bag Skovbakkeskolen har stor erfaring med denne type opgave, idet de allerede igennem de seneste 10 år har drevet og vedligeholdt skoler.

Skovbakkeskolen er således teamets fjerde fælles skoleprojekt i OPP- og OPS-regi. Teamet står i forvejen bag Nordstjerneskolen i Frederikshavn, Vildbjerg Skole og Ørstedskolen i Rudkøbing.

Samarbejde er nøgleord

Lærere og elever er også blevet inddraget i designprocessen. Med en række brugermøder har de haft mulighed for at give deres input til teamets arkitekter og ingeniører. Nogle af eleverne har også modelleret skolen ud fra deres egne ønsker i spillet Minecraft.

”Samarbejde er et nøgleord i OPS, og vi er kommet godt fra start. Vi har siden juli sammen med Odder Kommune tilrettet projektet, så både børn og voksne får optimale omgivelser, og vi sikrer en efterfølgende solid drift og effektivt vedligehold af skolen, sagde Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør i DEAS, da han holdt tale på teamets vegne ved spadestikket.

OPS-kontrakten med at drive og vedligeholde Skovbakkeskolen for Odder Kommune løber i 25 år, fra opførelsen er fuldendt.

brahe
Læs mere om: OPS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117