Demens-ramte mangler plejeboliger

Antallet af mennesker med demenssygdomme stiger, i takt med at middellevealderen stiger. Ny anvisning giver overblik over, hvordan plejeboliger kan indrettes, så det øger trivslen hos personer med demens.

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at antallet af mennesker med demens i Danmark vil stige fra cirka 90.000 i 2014 til cirka 150.000 i 2040.

Det øger behovet for boliger, der tager hensyn til de særlige behov, som personer med demens har. Omkring to ud af tre beboerne i plejeboliger lider af en demenssygdom, men mindre end hver syvende plejebolig i Danmark er indrettet særligt til denne gruppes behov ifølge en analyse fra Ældre Sagen.

”Størstedelen af plejeboliger i dag er indrettet med fokus på fysiske funktionsnedsættelser og tager ikke særligt hensyn til de behov, som mange personer med demens har for at kunne trives”, siger rådgiver Lone Sigbrand, der er en af forfatterne bag en ny anvisning fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), som sammenfatter de særlige forhold, man bør være opmærksom på, når man skal i gang med at indrette plejeboliger for personer med demens.

Overskuelig indretning

Der findes omkring 200 former for demenssygdomme, hvor Alzheimers er den hyppigst forekommende.

Fælles for demenssygdomme er, at de svækker hjernens mentale funktioner såsom hukommelsen, orienteringsevnen og evnen til at tænke og handle sammenhængende.

Ofte følger der reaktioner som forvirring, frustrationer og aggressioner med en demenssygdom. International forskning viser, at den fysiske indretning har stor betydning for trivslen for personer med demens. Det kan for eksempel være vigtigt med små boliggrupper i overskuelige, skærmede miljøer og mulighed for at komme ud i lys og luft på en sikker måde.

”Personer med demens har behov for nænsom arkitektur, der er overskuelig og let at orientere sig i. De fysiske rammer kan hjælpe beboerne til at klare sig mere selvstændigt i længere tid og kan medvirke til at mindske forvirring, uro og aggressiv adfærd og dermed være med til at mindske medicinforbrug og magtanvendelse”, siger Lone Sigbrand, der understreger, at andre beboere også vil have gavn af plejeboliger indrettet med fokus på demens:

”Ofte vil der være tale om almene arkitektoniske kvaliteter, som kan komme en bredt sammensat beboergruppe til gavn. Fx er hjemlige omgivelser noget af det, der er helt centralt for personer med demens, som også vil være vigtigt for mange andre beboere.”

Millioner til forbedring

Anvisningen fra SBi kan danne baggrund for en ansøgning om midler fra den pulje på 48 mio. kroner, som Sundheds- og Ældreministeriet har lanceret til forbedring af eksisterende plejeboliger, så de fysiske rammer kan tage højde for personer med demens.

Kommuner, selvejende institutioner og andre, der ejer eller driver plejecentre kan søge midlerne, der kan anvendes til fx mindre ombygninger, nyindretning af beboernes boliger eller af plejeboligernes fællesarealer.

brahe

SBi-anvisningen
Plejeboliganvisningen ”Plejeboliger for personer med demens” er en del af en ny serie fra SBi om tilgængelighed i både offentligt byggeri og forskellige typer boliger.
Tilgængelighedsanvisningerne er gratis tilgængelige på www.anvisninger.dk/tilgaengelighed , og serien vil blive udvidet over de kommende år. Kommunale og private bygherrer, rådgivere og projekterende kan få gavn af anvisningerne, der er baseret på dansk og international forskning og erfaring.
”Plejeboliger for personer med demens” er gratis tilgængelig på anvisninger.dk/259 og kan bestilles i trykt form hos Byggecentrum Boghandel.