Energikommission må ikke blive enøjet

Hvis kommissoriet ikke er komplet, bliver resultatet halvt. Derfor skal en energikommission også have bygninger og energieffektivitet med

Vi kender ikke det kommissorium, som energikommissionen skal arbejde efter. Men hvis fejlene fra klimakommissionen gentages, er der risiko for, at man glemmer bygninger og energieffektivitet.

Det vil være en fejl.

Energikommissionen skal lave et oplæg til genforhandlingen af energiaftalen fra 2012. Derfor er det centralt, at kommissionens arbejde kommer hele vejen rundt, så genforhandlingerne ikke bliver amputeret.

Danmark har en effektiv og veludbygget energiforsyning, som understøtter den grønne omstilling frem mod fossil uafhængighed i 2050. Men udviklingen i energiforsyningen risikerer at blive koblet af udviklingen på forbrugssiden, hvis bygninger og energieffektivitet ikke prioriteres energipolitisk. Bygningers energiforbrug spiller en helt central rolle for at reducere det samlede energiforbrug. Det fokus mangler tilstrækkeligt, når de energipolitiske rammer diskuteres.

Vi er enige med regeringen om, at den grønne omstilling bør være markedsbaseret og omkostningseffektiv. Af samme grund bør energikommissionen arbejde ud fra et så komplet kommissorium som muligt, så alle scenarier for at opnå fossil uafhængighed i 2050 undersøges.

Derfor bør bygninger og energieffektivitet medtages i energikommissionens arbejde for at få undersøgt, om det for eksempel bedre betaler sig at spare på energien, hvilket byggebranchen mener, end producere mere energi.

Det er et væsentligt spørgsmål. Bygninger forbruger 40 procent af den samlede energi i Danmark. Der er et markant potentiale – på op mod 75 procent – i at sikre et lavere energiforbrug ved at optimere på driften og energirenovere. Men hvilke målsætninger for energieffektivitet bør vi sigte efter?

Det bør undersøges af energikommissionen.

Når bygninger bør indgå i energikommissionens arbejde, skyldes også det, at der i stigende grad produceres fluktuerende energi blandt andet fra vindmøller eller biogas. Der vil blive brug for, at energiforbruget i bygninger kan gøres fleksibelt. Men hvad skal der til, for at det sker? Hvad vil det koste? Heller ikke det har vi et svar på, men det kan energikommissionen hjælpe med.

Den grønne omstilling af energiforsyningen medfører et behov for at bruge andre energikilder, end dem man bruger i dag.

Vindmøller producerer el, så den bør vi bruge mere af. Flere fjernvarmeselskaber vil gerne fremføre varmen ved lavere temperaturer. Men er vores bygninger klar til den energi? Kan omstillingen af energiproduktionen overhovedet ske, hvis bygningerne ikke er klar? Igen bør de spørgsmål klargøres for at give et komplet billede af mål og virkemidler.

Endnu et spørgsmål, som energikommissionen bør se på, er, hvordan lokal energiproduktion spiller sammen med central energiproduktion.

Dette punkt hænger tæt sammen med den afgiftsanalyse, som i flere omgange er blevet udskudt. Hovedspørgsmålet er, hvilken energipolitisk retning energiafgifterne understøtter.

Eksempelvis udskiftes mange oliefyr med træpillefyr, fordi biomasse er afgiftsfritaget. Men sikrer vi en omkostningseffektiv omstilling ved at give bestemt teknologier afgiftsmæssig forrang frem for andre?

Byggebranchen er ikke de eneste, som peger på, at bygninger og energieffektivitet er afgørende for at sikre en omkostningseffektiv omstilling. Også i energisektoren begynder man i stigende grad at medtænke forbrugssiden. Det bør politikerne ikke sidde overhøring. Energikommissionen vil blive enøjet, hvis bygninger og energieffektivitet ikke kommer med. I EU peger pilen mod bygninger og energieffektivitet, som en integreret del af energiunionen. Sådan bør det også være i Danmark.

Læs også: " Tests dokumenterer ikke huldæks brandmodstandsevne ".

Forfatterne bag indlægget
Debatindlægget er skrevet af:
Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen
Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri
Niels-Jørgen Hansen, direktør, Tekniq
Henrik Garver, direktør, FRI Foreningen for Rådgivende Ingeniører
Gert Johansen, formand, Konstruktørforeningen
Lene Espersen, direktør, Danske Arkitektvirksomheder
Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen