23948sdkhjf

Rockwool leverer isolering til unikt observatorium

I 2018 åbner verdens nordligste jordobservatorium på den norske ø Svalbard, der har ekstreme kuldegrader. Det stiller krav til isoleringen
Når verdens nordligste jordobservatorium åbner i Norge i 2018, er bygningerne isoleret med stenuld fra danske Rockwool.

Jordobservatoriet er ved at blive bygget færdig i Ny Ålesund i på den norske ø Svalbard og består af tre hovedbygninger. Bygningerne er opført som almindelige passivhuse, men den ekstreme kulde kombineret med mange skrå vægge og vinkler stiller helt særlige krav til både byggeri og isoleringen.

Ekstreme vejrforhold med temperaturer ned til 25 minusgrader betyder nemlig, at isoleringen udover kulde også holder fugt ude.

Placeringen af observatoriet midt i ødemarken med lang afstand til hjælp, nødvendiggør samtidig, at isoleringen er brandsikker.

Bygningernes særprægede udformning kræver hård isolering, der er let at skære til og montere. Samtidig ville entreprenøren minimere kuldebroer.

Bygning er pakket ind

Derfor blev hele bygningen pakket ind i hårde Rockwool isoleringsplader. Entreprenøren stillede også høje krav til isoleringsleverandørens evne til at beregne præcist på grund af observatoriets beliggenhed i ødemarken og de dårlige transportforhold.

”Man kan kun komme dertil med båd i sommermånederne. Vi sejlede derfor alle produkterne derop på én gang. Her gjaldt det om at regne rigtigt, for du kan ikke eftersende et par ekstra pakker, hvis du har regnet forkert”, siger Rockwools distriktchef i Tromsø, Børge Dønland, i en pressemeddelelse.

Det er meningen, at forskere fra hele hele skal kunne følge med i jordens rotation og foretage helt nøjagtige klimamålinger i laboratoriet, når det står færdigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152