23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommunalbestyrelse vedtog forleden at etablere en grøn midterrabat på Peter Bangs Vej fra Diakonissestiftelsen til kommunegrænsen.

Ved budgetvedtagelsen for nylig blev der afsat 5,5 mio. kroner til gennemførelse af projektet, fordelt over to år.

Peter Bangs Vej er udpeget som skybrudsvej/forsinkelsesvej i kommunens klimatilpasningsplan. Den fremtidige udformning af Peter Bangs Vej, herunder en forgrønning af midterrabatten, skal derfor ske i overensstemmelse med den funktionalitet, vejen forudsættes at skulle have klimaptilpasningsmæssigt.

By- og Miljøområdet vurderer, at en forgrønning af Peter Bangs Vej, med en grøn midterrabat, kan ske i fuld overensstemmelse med planerne for klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg. Deudover kan anlæg af en midterrabat være medvirkende til at dæmpe hastigheden og øge trafiksikerheden og trygheden.

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommunalbestyrelse har sagt god for, at et grønt areal for enden af Fuglebakkevej omdannes til en byhave, og at der anlægsbevilges 1.150.000 kroner til projektet.

Nordre Fasanvej Kvarteret har, sammenlignet med andre kvarterer i Frederiksberg Kommune, meget få grønne områder. Derfor er der et ønske om et grønt samlingssted i kvarteret. Målet er en fælles byhave for lokale borgere, daginstitutioner og Skolen på Duevej. Det skal være en byhave med blandt andet naturværksted til undervisningsbrug, bistader og plantekasser.

Samtidig skal det være et sted, der indgår i den samlede klimaløsning for den nordlige del af Frederiksberg.

Projektet vil i sin færdige form indeholde et skur til undervisningsbrug og samlingssted og med opbevaring af redskaber samt toilet. Desuden plantekasser i form af højbede, siddepladser og opholdsarealer, regnvandsbeholdere til opsamling af regnvand til vanding af afgrøder, komposteringsareal, klimagrøft/biotop med vandrende, der opsamler regnvand fra tag og nærmiljø, bistader, som allerede er etableret, fleksibelt grønt areal til leg, sport og hunde-træning, petanquebane, udendørs køkken og vask, bede med frugtbuske, hække og hegn, der afgrænser byhaven op mod banen og ud mod vejen, og gør den sikker for børn at opholde sig i, ny indgang til byhaven med fortovsforbedringer og afffaldsordning.

REGION SJÆLLAND

ODSHERRED: Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune har besluttet at bruge én mio. kroner af forskønnelsespuljerne i 2016 til uviklingsprojektet på Gudmindrup strand.

Udvalget har tidligere i år besluttet at bevilge 1,7 mio. kroner til ny strandstation, legeplads, og affaldssystem på Gudmindrup strand, som er blandt en af Odsherreds mest besøgte og kendte strande.

Administrationen forventer herefter, at det samlede projekt kan være færdigt tæt på sæsonstart 2016.

REGION SYDDANMARK

VEJEN: Vejen Byråd har frigivet et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kroner til færdiggørelse af omlastehal og området ved Koldingvej i Vejen.

Udvalget for Teknik & Miljø besluttede i 2012 at sætte forbrænding af det forbrændingsegnede affald i udbud. Til opgaven hører, at dagrenovation og forbrændingsegnet affald fra Vejen Kommune transporteres og forbrændes på godkendt forbrændingsanlæg. I den forbindelse var der behov for en ny hal til omlastning. Etableringen af omlastepladsen blev beregnet til 6,5 mio. kroner. Der er tidligere godkendt en anlægsbevilling på fem mio. kroner i 2014 til etableringen, og det resterende beløb 1,5 mio. kroner blev afsat på investeringsoversigten for 2015.

REGION MIDTJYLLAND

ODDER: Odder Kommune har i samarbejde med Cowi udarbejdet et trafikprojekt for Hov Havn.

Økonomiudvalget principgodkendte projektet forleden og besluttede at oversende sagen til videre sagsbehandling i Miljø- og Teknikudvalget.

RANDERS: Både Teknik- og miljøudvalget og Økonomiudvalget i Randers Kommune anbefaler, at byrådet på sit møde på mandag anlægsbevilger 4,5 mio. kroner til en sikring af krydset Gl. Grenåvej/Virkevangen. Forvaltningen foreslår, at krydset ombygges til en rundkørsel.

En ny omfartsvej har givet mere trafik på Virkevangen, og siden åbningen af den nye vej i 2014 har politiet registreret seks uheld i krydset Gl. Grenåvej/ Virkevangen.

Byrådet bliver også bedt om at at give en anlægsbevilling til ekstra skolevejsprojekter, der er blevet nødvendige som følge af ny skolestruktur. Forvaltningen har sammen med skolerne gennemført en evaluering af, om der er behov for yderligere trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, og der er blandt andet behov for en højresvingsbane ved Vestervangskolen og for ny parkering ved Søndermarksskolen.

Realisering af alle de foreslåede projekter kræver en anlægsbevilling på 1,7 mio. kroner oveni de 2,7 mio. kroner, der allerede er bevilget til trafiksikkerhedsprojekter ved kommunens skoler.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11