23948sdkhjf

Banedanmark har afsluttet tunnelarbejde under motorvej

Den nye jernbane mellem København og Ringsted bliver ført under Holbækmotorvejen
I sidste måned afsluttede Banedanmark arbejdet med den jernbanetunnel, som skal føre den nye bane mellem København og Ringsted under Holbækmotorvejen.

Dermed er en midlertidig motorvej i Brøndby nu fortid, og trafikken er ledt tilbage til Holbækmotorvejens oprindelige forløb.

”Det er en stor milepæl for den nye bane København-Ringsted, at vi nu afslutter arbejdet med den første jernbanetunnel under en eksisterende motorvej. Hele vejen igennem har vi haft fokus på sikker trafikafvikling, sikkerhed for totalentreprenørens medarbejdere og muligheden for at kunne udføre det komplicerede anlægsarbejde under optimale forhold. Samtidig har vi haft et tæt samarbejde med Vejdirektoratet om at finde den bedste løsning for trafikken, da det er en stærkt trafikeret strækning”, siger Susanne Frank, projektchef i Banedanmark.

Anlagt i 2014

Den midlertidige motorvej blev anlagt i forsommeren 2014 på en cirka 800 meter lang strækning for at mindske generne mest muligt for biltrafikken. Med den valgte løsning er anlægsperioden blevet halveret fra cirka tre år til godt halvandet år, og samtidigt har det været undgået at skulle foretage en række trafikomlægninger igennem anlægsperioden.

I december 2015 forventer Banedanmark at åbne den nye Brøndbyøstervejsbro over Holbækmotorvejen og bro over Den nye bane. Brøndbyøstervej har været spærret for gennemkørsel mellem Kettevej og Park Allé, mens arbejdet med at etablere den nye Brøndbyøstervejsbro har stået på.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11