23948sdkhjf

Arkitektur styrker fagene

Ny laboratorie- og logistikbygning på Bispebjerg gør med sit design forskning mere synlig, og sikrer, at medarbejderne opdager hinanden - til gavn for patienterne
Forskningen skal blomstre i den nye Laboratorie- og Logistikbygning, der bliver opført på Bispebjerg Hospital.

Nye rammer skal støtte tværfaglige samarbejder og sikre, at forskningsresultater hurtigere kommer patienterne til gavn.

I dag foregår meget af forskningen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Psykiatrisk Center København i utilstrækkelige små lokaler.

Færdig i 2017

Det bliver der lavet om på, når den nye Laboratorie- og Logistikbygning - udformet af totalrådgiverne Mikkelsen Arkitekter, WHR Architects og Alectia - der står færdig i 2017.

Bygningen er en del af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og skal forsyne hospitalet med alt fra vareleverancer til forskningsresultater og blodprøvesvar.

”Bygningen skal med fælles lokaler og det bedste udstyr stimulere vores forskningsmiljøer, så vi fortsat kan være en af Region Hovedstadens spydspidser på området,” siger vicedirektør Kurt Espersen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Laboratoriebygningen skal virkeliggøre hospitalets strategi om at lave patientnær forskning. Det vil sige, at forskningen hurtigst muligt skal bane vejen for de nyeste behandlinger til gavn for patienterne.

Den patientnære forskning er en mærkesag for Celeste Porsbjerg, overlæge og klinisk forskningslektor på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:

”Vi har brug for at blive endnu bedre til den patientnære forskning. I dag sender vi mange prøver ud af huset, men med de nye rammer kan vi trække analyserne hjem under eget tag, og hermed blive bedre til at bedrive forskning og levere hurtige resultater,” siger hun.

Testlokaler

Patienter har i udgangspunktet ikke adgang til bygningen, men frivillige forsøgspersoner kan benytte en række fleksibelt indrettede testlokaler i stueetagen, hvor det bliver muligt at lave alt fra hjertescanninger til cykeltest. På den måde kan forskerne få det optimale ud af faciliteterne.

At opdage hinanden

Bygningen er designet, så en del af laboratorierne er øremærket til fælles forskning. Det fungerer på den måde, at man som forsker kan booke sig ind for en periode, udføre sine forsøg, og derefter frigives laboratorierne til nye forskningsprojekter. Det skaber en effektivitet, når der ikke er laboratorier, som står ubenyttede i længere perioder.

Fokus på forskning
Laboratorie- og Logistikbygningen på Bispebjerg bliver på 9.300 kvm. og skal bygges fra 2015 til 2017.
• Den skal blandt andet indeholde laboratorier, logistik- og lagerfaciliteter samt fælles forskningsfaciliteter for hospital og psykiatri.
• Bygningen er udformet af totalrådgiverne Mikkelsen Arkitekter, WHR Architects og Alectia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125