23948sdkhjf

Få den rigtige pris hver gang

På prosave.dk kan du sammenligne grossistpriser, få dine sædvanlige rabatter og bestille varer
Rigtig mange el- og vvs-folk har taget de digitale handelsplatforme til sig. Og det er ofte de store grossisters velfungerende platforme, der benyttes. Her handler el- og VSS-virksomhederne med deres individuelle rabataftaler og nyder godt af de effektive søgemuligheder, de store varelager og effektiv logistik.

Af og til kan installatører og montører finde på at benytte sig af en pricerunner-tjeneste, hvor flere grossisters priser dukker op, så man kan sammenligne priserne. Ulempen er selvfølgelig, at installatøren o.a. kunder så skal udregne deres individuelle rabataftale for at finde ud af, om det kan betale sig at skifte leverandør. Og ofte har installatøren måske kun rabataftaler med én eller to af de grossister, der dukker op på price-runneren.

Men nu har der siden februar måned i år været et tilbud – prosave.dk - til el- og vvs-installatører og andre professionelle om at benytte sig af en udbygget pricerunner-funktion, hvor de individuelle rabataftaler er læst ind på forhånd. Det gør bl.a. prissammenligningen hurtig og effektiv, ligesom der hele tiden er opdaterede produktkataloger med billeder, vareinformationer og listepriser fra grossisterne.

Konkrete besparelser

”Vi formidler ordrer mellem installatørerne og grossisterne. Men vi sørger samtidig for, at kataloger og listepriser, søgeværktøjer, netto prisberegning og ordreafgivelse fungerer optimalt, så installatørerne hurtigt kan skabe et overblik over pris og kvalitet, leveringsbetingelser o.a.”, forklarer adm. direktør René M. Balslev, ProSave.

”Vi har flere installatører som allerede har sparet mange penge ved at benytte sig af prosave.dk netop fordi man kan finde varerne på tværs af leverandører, se ens egne nettopriser, og afgive bestilling direkte til grossisterne. Dermed skaber prosave.dk reel merværdi i form af konkrete besparelser og øget effektivitet hos installatørerne.

Vi har samlet produktkataloger, priser og lagerstatus fra førende grossister, så installatøren altid har fuldt overblik. Kataloget opdateres flere gange om ugen, og priserne justeres efter installatørernes individuelle rabataftaler med hver enkelt grossist. Og vi udvider løbende med flere leverandører”, siger René M. Balslev.

Han forklarer, at ProSave ikke har adgang til kundernes rabataftaler med grossisterne uden at kunden enten selv uploader den til ProSave, eller indtaster konto og password hos hver grossist på deres ProSave-profil.

”Kunden skal i forvejen have konto hos hver enkelt grossist og vi indhenter accept hos grossisten for hver kunde. Indtil da kan de kun se listepriser”, forklarer René M. Balslev.

På skrivebordet og i lommen

ProSave’s salgschef, Søren M. Behrens, fremhæver, at prosave.dk både fungerer ”på skrivebordet og i lommen”. Altså både fra pc’en på kontoret og via smartphone eller tablet.

”Med ProSave mobil app kan indkøb også klares i bilen og på 4. sal. Alle varer, produktdata og priser er tilgængelige. App’en har synkroniseret indkøbskurv, så man kan fortsætte arbejdet senere foran computeren, og har indbygget stregkodescanner. Alt sammen for at optimere installatørernes indkøb,” forklarer Søren M. Behrens.

Det mener en af brugerne
”Det er let at sammenligne og bestille varer fra flere grossister på én gang på prosave.dk”. Det mener teammanager Christian Brinch, Eltel, som har sparet både tid og penge på prosave.
”Og selvom jeg ikke sparede penge, så ville jeg bruge det alligevel, simpelthen fordi det er så nemt i forhold til at skulle shoppe rundt på flere grossisters webshops.
Samtidig lytter prosave-folkene og handler, hvis man har ideer eller bemærkninger til funktionerne. Det er et stort plus”, siger Christian Brinch.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109