23948sdkhjf

Arkitekturtegningen lever fortsat

Arkitektskolen i Aarhus håber at slå sidste års deltagerrekord på 172 bidrag fra 32 lande i den internationale konkurrence Drawing of the Year, der netop er sat i gang
Arkitektskolen Aarhus holder fast i, at den klassiske arkitekturtegning kan noget, som 3D-modellerne ikke kan.

Derfor afholder skolen for tredje år i træk den internationale konkurrence Drawing of the Year, i samarbejde med blandt andre tegnestuen Schmidt hammer lassen.

Dette års tema er ”Bæredygtighed gennem arkitektur” - at arkitekturens ambition bør være at tage aktiv del i den grønne forvandling af vores samfund - og konkurrencearrangørerne håber, at man med dette års konkurrence får flere bidrag end sidste års 172 bidrag fra 32 lande.

Førstepræmien på 5000 euro (37.300 kroner) kan naturligvis også være en lille motivation for det internationale felt af arkitektstuderende, der med deres bidrag skal vise, at arkitekturtegningen i bred forstand kan flytte grænser.

Det kan ske med illustrationer af koncepter, landskaber, bygninger, byer eller, som det hedder i konkurrenceoplægget, ”utopias”.

Nye diskussioner og idéer

Formålet med konkurrencen er at invitere tilskueren til arkitekttegningerne ind i en diskussion og genkendelse af mulighederne med arkitektur.

Konkurrencen er ifølge Arkitektskolen Aarhus blandt andet en mulighed for at udvikle arkitektoniske visioner gennem kunsten at tegne på papir - og dermed hylde det ældste værktøj for arkitekten som et nutidigt middel til at udvikle nye idéer.

Tegningerne bliver udstilet på Arkitektskolen Aarhus i december og på DOKK1 i Aarhus i januar 2016.

Dommerne består af Veronica Valk fra Estland, Philippe Madec fra Frankrig, Kasper Heiberg Frandsen fra schmidt hammer lassen og rektor Torben Nielsen, Arkitektskolen Aarhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253