Kommunale investeringer i veje og bygninger falder fortsat
Der blev i 2014 investeret mindre i asfalt og mursten ude i kommunerne end i 2013 og 2012, viser ny analyse
2
Billeder
Det går tilbage med kommunernes investeringer i asfalt og mursten, viser analyse fra Dansk Byggeri. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Det er godt 0,3 mia. kroner mindre end i 2013 og 1,5 mia. kroner mindre end i 2012, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.
Ud over at have betydning for aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen kan manglende ”rettidig omhu” give en dyrere regning i sidste ende, påpeger branche- og arbejdsgiverorganisationen.
”Hvis ikke der investeres det, der er nødvendigt ude i kommunerne, så bliver regningen dyrere i sidste ende. Vedligehold er markant billigere end genopretning”, forklarer Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri og henviser til en Cowi-rapport fra 2013, der konkluderer, at hvert år en kommune undlader at investere en mio. kroner på at vedligeholde veje, koster det samfundet fem mio. kroner.
Han nikker genkendende til, at et lavere investeringsniveau kan hænge sammen med, at der er vist rettidig omhu, men understreger, at det ikke er Dansk Byggeris indtryk, at alle veje og bygninger er, som de burde være ude i kommunerne.
”Der er vide muligheder for forbedringer”, siger han og gør samtidig opmærksom på, at kommunernes midler til investering i bygninger og infrastruktur er begrænset af Finansministeriets og KL’s aftalte anlægsloft.
I både 2014 og 2013 har anlægsloftet været på 18.1 mia. kroner, mens det i 2012 var på 20,7 mia. kroner.
Store kommunale forskelle
Analysen viser desuden, at der er stor forskel på, hvor meget kommunerne gennem de seneste tre år har investeret i nye veje, skoler, kulturhuse og andre offentlige anlægsbyggerier.
Mens Samsø med 8.825 kroner har investeret mest per indbygger, har Randers med 1.538 kroner investeret mindst.
Landsgennemsnittet er 3.042 kroner per indbygger i perioden, som er valgt for at udjævne betydningen af enkeltstående store investeringsprojekter.
Ved at se på kommunernes investeringer over en treårig periode gives der nemlig et mere retvisende billede, fremhæver Andreas Fernstrøm.
Generelt peger analysen på, at de små kommuner relativt investerer mere end de mellemstore og store kommuner.
I de mindste kommuner med under 25.000 indbyggere er der i perioden fra 2012-2014 investeret godt 3.600 kroner per indbygger. Modsat har man i de mellemstore kommuner med mellem 50.000-75.000 indbyggere og i de store kommuner med over 75.000 indbyggere gennemsnitligt investeret henholdsvis 2.900 og 2.950 kroner per indbygger.
”Det er et billede vi har set igennem flere år”, siger Andreas Fernstrøm og påpeger, at et højt investeringsniveau kan gøre det nemmere at tiltrække og fastholde indbyggere.
Karsten Hjarsø, adm. direktør i Adserballe & Knudsen A/S
”Vi kan godt mærke en nedgang i efterspørgslen på kommunale arbejder. Helhedsplaner har der været rigtig mange af, men det er gået lidt i stå igen. Det ville være rart med mere kontinuitet i investeringsforløbet”.
”Vi kan godt mærke en nedgang i efterspørgslen på kommunale arbejder. Helhedsplaner har der været rigtig mange af, men det er gået lidt i stå igen. Det ville være rart med mere kontinuitet i investeringsforløbet”.
Jesper Arkil, adm. direktør i Arkil A/S
”Vi kan mærke, at ligeså snart, at vi når uden for de allerstørste byer, er der ikke den store anlægsaktivitet. Det ærgrer mig virkelig, at det beløb, der er brugt i 2014, er under anlægsloftet. Investeringerne har jo en samfundsmæssig værdi. Når der bygges infrastruktur, så skaber det vækst og vækstværdi. Det gælder også hos os i byggebranchen”.
”Vi kan mærke, at ligeså snart, at vi når uden for de allerstørste byer, er der ikke den store anlægsaktivitet. Det ærgrer mig virkelig, at det beløb, der er brugt i 2014, er under anlægsloftet. Investeringerne har jo en samfundsmæssig værdi. Når der bygges infrastruktur, så skaber det vækst og vækstværdi. Det gælder også hos os i byggebranchen”.
