23948sdkhjf

Virksomhed vil putte studerende i bokse

Københavns Kommune skal tage stilling til, om virksomhed må opføre en boligejendom af containermoduler til byens studerende
Alt tyder på, at studerende i bolignød kan droppe både telt, papkasse og bedstevennens sofa.

For snart kan helt nye containerboliger blive en realitet. Virksomheden Living in a Box har netop indsendt byggeansøgning til Københavns kommunes forvaltning, og søger derved om byggetilladelse på Englandsvej 45, 2300 København S, hvor containermoduler danner rammen, om et etagebyggeri med helårsboliger.

I de seneste mange måneder har virksomheden været i dialog med Københavns kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, og er nu nået frem til en løsning, som man forventer at kommunen kan godkende.

Sammen med ingeniørteamet fra Aksel V. Jensen A/S er der brugt adskillige timer på at beregne, tegne, nærlæse og udvikle løsninger som skaber en komplet ejendom, der er tilpasset de lokale forhold.

Opfyldelse af alle disse forhold gør, at boligerne kan klassificeres som helårsbeboelse og indgår således på samme betingelser som almindeligt opført etagebyggeri. Af samme grund lever boligerne også op til kravene fra Bygningsreglement BR 15, og der er derfor taget højde for alle myndighedskrav som for eksempel sikkerhed, statik, brand, isolering og akustik.

Ny æra

”Der er ingen tvivl om, at containerne kan ændre måden at bygge på fremover, og Living in a Box glæder sig til – ved brug af containerboliger - at etablere hele studiemiljøer, med Englandsvej 45 som det første projekt. Med containeren som boligramme er der nu lagt op til en ny æra, og med indsendelsen af byggeansøgningen bliver det spændende at følge kommunens sagsbehandling”, siger Kim Lang Sørensen, adm. direktør i Living in a Box.

Afhængig af byggesagsbehandlingen hos kommunen forventer Living in a Box at have de første boliger klar i løbet af foråret 2016 på Englandsvej 45, Kbh S.

Living in a Box
Boligejendommen af containermoduler på Englandsvej i København vil bestå af 50 enheder, hvor der kan bo en studerende i hver.
Hver container er 29 kvadratmeter og boligen vil indeholde stue/soveværelse, køkken-alrum, toilet og bad og en lille kontorplads.
Ud over de 50 små lejligheder vil ejendommen få fællesarealer og en tagterrasse. Arbejdet med de omkringliggende arealer samt kælder vil blive budt ud i en totalentreprise.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281