23948sdkhjf

Tscherning forbereder renovering af kæmpe vandbeholder

Hofor gik i sommeren 2015 i gang med renovering af Danmarks største vandbeholder, Beholder nr. 12, der ligger på Tinghøj ved København. G. Tscherning skal fjerne betonen over det 9.500 kvm store tomrum
Gemt i Tinghøj-bakkerne ved Gladsaxe ligger en række store vandbeholdere, der kan forsyne 750.000 mennesker – stort set alle københavnere med vand i et døgn.

Placeringen delvist under jorden holder vandet køligt og friskt. Med det gjorde det også svært at finde de utætheder, der angiveligt har forurenet drikkevandet med indsivende vand. Flere af Tinghøj-beholderne har gennem årtier derfor været lukket, men nu renoveres og fremtidssikres Beholder 12, der er den største.

”Nedrivning af betontaget og de 8,5 meter høje søjler det hvilede på, udførte vi i underentreprise for NCC A/S”, fortæller adm. direktør Søren Refsgaard.

”Vi synes det er spændende at være med til at udføre en teknisk svær opgave i Danmarks største vandbeholder, men vores projektleder Frank Schultz havde armene om opgaven fra start til slut og afleverede før tid.”

Primært under jorden

Beholderen rummede indtil lukningen 75.000 kbm vand.

Det primære arbejde foregik under jorden, men forinden blev første fase af nedrivningen udført med håndkraft, hvor dug, isolering og nøddesten blev fjernet med håndkraft. Til anden fase blev G. Tschernings 58 tons Komatsu gravemaskine, og en gummiged, hejst ned i beholderen.

”Lige til denne opgave var der ikke behov for miljøsanering, jeg havde nær sagt heldigvis, når det nu er en dikkevandsbeholder, men isoleringspladerne forsøgte vi at fjerne så hele som muligt, da de indeholdt CFC (freon) der kan frigives til atmosfæren ved brud, da det jo er en af de vigtigste drivhusgasser. ”

Høje krav

”Dejlig opgave for en kunde, der lægger vægt på kvalitet”, siger Søren Refsgaard.

”Heldigvis ser vi en klar trend i de krav der stilles til nedrivning. En virksomhed som NCC lægger stor vægt på at mindste miljøpåvirkning fra aktiviteterne, og mindst lige så vigtigt, meget stor vægt på sikkerhed på arbejdspladsen. Hvis NCC har været lige så glade for de løsninger der er valgt, som Frank Schultz har været for at gennemføre projektet er det en stor succes, men det tror jeg nu også er tilfældet. Markedet er klart i bedring med mange interessante opgaver og vi har en fin ordrebeholdning, både i nedrivning/sanering og i vores anlægsdivision. Det er dejligt, men også nødvendigt efter sidste regnskabsår, der med et beskedens underskud i koncernen ikke levede op til forventningerne.”
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.122