En åben og billigere ordning
Energispareordningen er under fornyelse. Vi kan få flere energibesparelser for pengene, hvis vi går nye veje
Energiselskaberne står for en meget stor del af energispareindsatsen. Fortsætter energiselskabernes energispareordning som planlagt, koster den årligt mellem 1,5 og 2 mia. kroner i de kommende år. Alligevel er ordningen næsten ukendt – også for dem, der bør anvende den. Det manglende kendskab er i sig selv en barriere for at finde de mest rentable besparelser.
Ordningen skal genforhandles i efteråret. Derfor har Energistyrelsen fået Deloitte og Grontmij til at gennemføre en evaluering. Den viser, at ordningen har ført til en række energieffektiviseringer primært i store virksomheder. Men der er også en del uhensigtsmæssigheder, som bør rettes op, herunder det ringe kendskab til ordningen og dens ringe anvendelse hos mindre og mellemstore virksomheder og private husholdninger.
Det betyder, at mange muligheder for energieffektivisering ikke bliver udnyttet. Forleden hørte jeg om en mellemstor industrivirksomhed, der alene på belysning sparede 360.000 kWh om året. Eksemplet er ikke enestående.
Energiselskabernes energispareordning skal være med til at få flere muligheder udnyttet. Men det kræver, at man ændrer ordningen.
Energiselskaberne er gode til at få en dialog med de største energiforbrugere – men andre aktører – som installations- og håndværksvirksomheder - har bedre kontakt til mindre virksomheder og private husholdninger. Derfor skal ordningen gøres mere åben og markedsorienteret.
Noget tyder på, at energiselskaberne accepterer, at de energibesparelser, som de selv står for, koster mere end de besparelser, som andre aktører – rådgivere, installatører og håndværkere – finder og ”sælger” til energiselskaberne. Evalueringen viser da også, at de nævnte virksomheder slet ikke er involveret så meget, som de burde.
Der er altså et potentiale – for at finde flere besparelser og for at omkostningsoptimere ordningen, så vi opnår flere besparelser for pengene.
For at opnå mere med de op mod to mia. kroner, ønsker vi, at aftalen med energiselskaberne åbnes og ændres.
Dels skal der gennemføres en markant informationsindsats, så de energi-forbrugere, der er med til at finansiere ordningen, også får information om, hvordan de kan drage fordel af ordningen.
Dels bør man forpligte energiselskaberne til at købe besparelserne, hvor de er billigst. Det bliver mere omkostningseffektivt, og alle virksomheder får de samme muligheder som energiselskaberne for at deltage i opgaven.
Vi taler om en stor og dyr ordning. Det er rimeligt at kræve, at pengene bruges på en måde, så vi får den størst mulige effekt.
