23948sdkhjf

Tre rådgiverteams kæmper om besøgscenter

Det kommende nationale testcenter for store vindmøller i Østerild i Thy får et drifts- og besøgscenter. Nu er tre teams udvalgt i arkitektkonkurrence
Thisted Kommune, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Realdania bygger et drifts- og besøgscenter ved det kommende nationale testcenter for store vindmøller i Øster­ild i Thy.

Nu er arkitektfirmaerne Cubo Arkitekter fra Aarhus, Kjaer & Richter fra Aarhus samt P+P Arkitekter, som også er fra Aarhus, men som har kontor i Thisted, udvalgt til en arkitektkonkurrence om at udforme centret.

”Vi har ved udvælgelsen lagt vægt på en række af saglige kriterier. Det har især været vigtigt for os at vælge firmaer, som har erfaringer med lignende byggerier, og som har vist, at de kan håndtere opgaven professionelt”, siger Thisteds borgmester, Lene Kjelgaard Jensen (V) i en pressemeddelelse.

De tre teams skal nu udarbejde hver deres bud på, hvordan et drifts- og besøgscenter i Østerild skal udformes. Driftscentret kommer til at danne rammen om DTUs drift af testcenteret, idet industrien også kommer til at sidde i Driftscentret. Besøgscentret skal formidle viden om vind- energi for både turister, skoleelever og fagfolk, som kommer på besøg.

”Besøgs- og testcentret ligger ideelt placeret til at danne ramme for formidling om vindenergi som vedvarende energiressource – både for lokale og turister, men også for professionelle som forskere og vindmølleindustrien. Det bliver spændende at se de tre teams bud på, hvordan centret konkret kan udformes”, fortæller Stine Lea Jacobi, der er programchef i Realdania.

Budget på 14 mio. kroner

Besøgscentret skal formidle de naturmæssige værdier, som opstår ved Naturstyrelsens omfattende naturgenopretningsprojekt. Og de arkæologiske fund, som viser menneskets tilstedeværelse og aktivitet i området gennem tiderne, vil også få plads i centret. I det daglige vil besøgscentret være åbent for publikum og turister, og man vil kunne reservere lokalerne til relevante arrangementer.

Byggeriet på cirka 650 kvm opføres med et budget på cirka 14 mio. kroner, som er finansieret af Realdania, DTU, Vindmølleindustrien og Thisted Kommune.

Når arkitektkonkurrencens vinder er fundet, bliver vinderprojektet udbudt og det forventes, at første spadestik kan tages i slutningen af april 2016. Besøgscentret kan herefter indvies sidst i februar 2017.

brahe

box][align]center[/align][width]80[/width][content] De tre teams
Team 1
Totalrådgiver: Cubo Arkitekter A/S.
Underrådgiver: Orbicon A/S
Underrådgiver: Møller og Grønborg. A/S
Referencer: Kulturrum Kirstinelyst på Randbøl Hede, Hammerhavn Helhedsplan og multihus
Team 2
Totalrådgiver: P+P Arkitekter A/S
Underrådgiver: Viborg Ingeniørerne A/S
Underrådgiver: LIW Planning A/S
Referencer: Vorupør oplevelsescenter og Kite-terminal på den jyske østkyst.
Team 3
Totalrådgiver: Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S
Underrådgiver: Grontmij A/S
Underrådgiver: Arkitektfirmaet Gustin A/S
Underrådgiver: Thøgersen & Stouby ApS.
Referencer: Keramikmuseet Clay/udstilling samt Molsgårdene/Nyt Kulturcenter
[/content][/box]
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.176