23948sdkhjf

Videntjeneste skal være med til at afværge ulykker

En ny videntjeneste skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at løfte deres ansvar og sikre nul ulykker på byggepladsen
Der skal tænkes i arbejdsmiljø og sikkerhed, allerede når et byggeri er på tegnebrættet, og en ny videntjeneste skal hjælpe bygherrer og rådgivere med det ansvar og de pligter, de har i de tidlige faser af byggeriet.

Bedre planlægning kan nemlig være med til at forebygge mod ulykker, mener parterne bag initiativet, der er en videreførelse af den eksisterende Hotline for rådgivere i regi af ”Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen”, som udløber ved årsskiftet.

Treårigt projekt på tale

Videntjenesten bliver en del af Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-Bus), som allerede i dag leverer vejledning om godt og sikkert arbejdsmiljø for virksomheder og håndværkere ude på byggepladserne.

Parterne bag Bam-Bus – Dansk Byggeri og 3F – lancerer den nye videntjeneste i samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder, Bygherreforeningen og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

”Der er brug for en tættere dialog mellem bygherre, rådgiver og de udførende, og det er det, vi gerne vil dyrke. Vi vil gerne have rådgiverne mere ind i Bam-Bus”, siger Peter Kirkegaard, direktør i Bam-Bus og påpeger, at der med videntjenesten er tale om et treårigt projekt med et budget på 2,4 mio. kroner, som delvist finansieres af Grundejernes Investeringsfond og parterne bag initiativet.

”Vi forventer, at den nye videntjeneste kan bidrage synligt til at nedbringe antallet af arbejdsulykker, som skyldes dårlig planlægning. Styrken er, at det er aktører fra hele værdikæden i byggeriet, som er gået sammen om det her projekt. Vi skal have styr på alle processerne, og det skal allerede ske, når byggerierne tegnes og udbydes”, samstemmer arbejdsmiljøkonsulent Flemming Hansen i 3F og arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.

Videntjenesten starter op ved årsskiftet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141