Funktionskontrakter en succes for vejene
Temadag om funktionskontrakter satte fokus på fordele og ulemper ved funktionskontrakter
Licitationen Byggeriets Dagblad havde også sat fokus på funktionskontrakter, og der blev læst ivrigt i pauserne. (Foto: Sigh)
Der var lagt op til et heldagsprogram med små skarpe påstande fra et panel, der repræsenterede kommuner, entreprenører og rådgivere, som afsæt til det efterfølgende gruppearbejde, hvor påstandene kunne efterprøves.
Stort forarbejde
To timers gruppearbejde var ikke for meget. Deltagerne arbejdede efter trianguleringsprincippet, hvor alle deltagere kom til orde: først i små grupper, siden i 3 store grupper og til sidst i plenum. Der fremkom en lang række synspunkter, hvoraf skal nævnes nogle få: Der ligger et stort forarbejde i at tilvejebringe et datagrundlag. Funktionskontakter er gode for vejene, fordi kvaliteten er sikret i 15 år til en fast årlig pris. Man får, hvad man betaler for, dvs. jo højere serviceniveau man ønsker, jo mere koster det. Funktionskontrakter er ikke en mirakelkur.
”Det var interessant at høre forskellige kommuners erfaringer med funktionskontrakter, men også, at de ikke er velegnet i større byområder”, sagde Jan Snog, centerchef for Vejvedligehold i Københavns Kommune.
Men hvordan har kontraktformens fordele og ulemper egentlig påvirket udviklingen i udbudsmateriale? Det kunne Susanne Baltzer fra Vejdirektoratet fortælle om i temadagens næste indlæg. Vejreglernes paradigme for funktionsudbud er netop revideret, og revisionen er udført med henblik på at tage højde for de erfaringer, der er indhøstet siden de første funktionskontrakter blev indgået for ca. 15 år siden. I udbudsmaterialet er der sket en væsentlig detaljering og præcisering af ansvarsfordelingen mellem entreprenør og kommune, og det har ført til bedre udbud og bedre tilbud, kunne Susanne Baltzer fortælle.
Herefter kom fire særdeles interessante indlæg om kommunale erfaringer med funktionskontrakter:
Flere eksempler på bordet
Aalborg Kommune: En kommune, der har flere forskellige kontrakter efter kommunesammenlægningen.
Fladså Kommune (nu en del af Næstved Kommune): En kommune med en velfungerende funktionskontrakt, der har kørt længe, og en præsentation af, hvordan vejnettets tilstand har udviklet sig.
Rønnede Kommune (nu en del af Faxe Kommune): En kommune med en funktionskontrakt, der udløber ved udgangen af 2015.
Lemvig Kommune: En kommune med en funktionskontrakt, hvor der var stort behov for at få afstemt forventningerne mellem politikere, embedsmænd og entreprenør.
Dagen sluttede med en fælles opsamling, og der var stor enighed om, at alle var blevet væsentligt klogere på funktionskontrakter. Når man snakker om langsigtet vejvedligeholdelse, vil der altid være behov for at udføre et grundigt forarbejde, at sikre afstemning af forventningerne med politikerne, og at lægge en god, realistisk tidsplan.
”Vi kan se tilbage på en rigtig god temadag, hvor deltagerne for alvor tog bladet fra munden og delte deres erfaringer med funktionskontrakter. Som medarrangør af temadagen er det meget tilfredsstillende, men især som medlem af vejregelgruppen for funktionskontrakter og partnering var dagen inspirerende for det videre arbejde”, siger Lotte Regel Josephsen, laboratoriechef i Lemminkäinen.
”Dagen gav god lejlighed til at vende problemstillinger med branchens parter. Eksempelvis udfordringen omkring forskellen mellem asfaltbranchens omkostningsindeks og de kommunale budgetfremskrivninger. Heraf fremgik det tydeligt at der er behov for yderligere dialog og udvikling”, fortæller Jan Levring fra Gribskov Kommune, Trafik og ressourcer.
