Regnskaber - uge 39
TK Development A/S fra Aalborg, havde i regnskabsåret 2014/15, der sluttede 31. januar, en fremgang i nettoomsætningen på 158 procent til 854,7 mio. kroner sammenlignet med regnskabsåret 2013/14.
Nettoresultatet viste en fremgang fra -49 mio. kroner i 2013/14 til -37,7 mio. kroner i det seneste regnskabsår. Samtidig voksede pengestrømmene fra beskedne 0,4 mio. kroner i forrige regnskabsår til 17,4 mio. kroner i det seneste regnskabsår, mens den netto rentebærende gæld er reduceret fra 1.435,1 mio. kroner. pr. 31. januar 2014 til 1.000,4 mio. kr. pr. 31. januar i år.
Afkastningsgraden er vokset fra 0,3 procent i forrige regnskabsår til 0,4 procent i det seneste regnskabsår, mens egenkapitalandelen er vokset fra 46,4 procent i 2013/14 til 53,1 procent i 2014/15.
Ledelsen forventer i indeværende regnskabsår endelig at få vendt underskuddet til et positivt resultat på bundlinjen.
TK Development A/S
1.000 kr. | ||
2013/14 | 2014/15 | |
Nettoomsætning | 330.700 | 854.700 |
Bruttofortjeneste | 102.500 | 93.300 |
Afskrivninger | -1.400 | -600 |
Primært driftsresultat | 10.700 | 12.300 |
Finansielle poster, netto | -86.900 | -57.900 |
Ordinært resultat | -42.800 | -25.200 |
Skat | 6.200 | 12.500 |
Nettoresultat | -49.000 | -37.700 |
Omsætningsaktiver | 2.463.900 | 2.299.900 |
Kortfristet gæld | 1.698.800 | 1.316.000 |
Egenkapital | 1.553.700 | 1.509.400 |
Balance | 3.347.100 | 2.845.200 |
Silkeborg Gulvbelægning A/S
Silkeborg Gulvbelægning A/S havde i regnskabsåret 2014/15, der sluttede 30. april, en mindre tilbagegang i bruttofortjenesten til 10,1 mio. kroner.
Alligevel lykkedes det at få en fremgang i nettoresultatet på næsten 33 procent til 1,3 mio. kroner sammenlignet med regnskabsåret 2013/14.
Fremgangen skyldes, at der er skåret i omkostningerne, og det gælder både personaleomkostninger, af- og nedskrivninger og finansielle omkostninger. Afkastningsgraden er steget fra 12,8 procent i regnskabsåret 2013/14 til 17,2 procent i det seneste regnskabsår, mens egenkapitalandelen er steget fra 58 procent til 62 procent i det seneste regnskabsår takket være en stigende egenkapital.
Silkeborg Gulvbelægning A/S
1.000 kr. | ||
2013/14 | 2014/15 | |
Bruttofortjeneste | 10.166 | 10.056 |
Afskrivninger | -373 | -306 |
Primært driftsresultat | 861 | 1.321 |
Finansielle poster, netto | 371 | 282 |
Ordinært resultat | 1.233 | 1.603 |
Skat | -279 | -337 |
Nettoresultat | 954 | 1.266 |
Omsætningsaktiver | 2.463.900 | 2.299.900 |
Kortfristet gæld | 1.698.800 | 1.316.000 |
Egenkapital | 1.553.700 | 1.509.400 |
Balance | 3.347.100 | 2.845.200 |