Udbudsrunde spænder ben for nyt udstyr på erhvervsskoler
Formand for en af landets største erhvervsskoler mener imidlertid, at der skal bindes penge i halen på erhvervsskoler, der udbyder de maskin- og udstyrstunge uddannelser
Formanden for TEC Per Påskesen mener, det er en god ide at kæde ekstrabevillinger til udstyr og udbud sammen. (Foto: Dansk Metal)
Det mener Per Påskesen, der er formand for en af landets største erhvervsskoler, TEC - Techical Education Copenhagen.
Baggrunden er, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mere end antyder, at erhvervsskolerne må kigge i vejviseren efter en bevilling på 150 mio. kroner til nyt udstyr - en bevilling, som der så sent som i foråret var bred politisk opbakning til. Pengene blev dog aldrig udløst, da det nødvendige aktstykke ikke blev godkendt af Folketingets finansudvalg inden valget blev udskrevet.
”Der kommer en udbudsrunde på erhvervsuddannelserne i 2017, der kan indebære ændringer i de enkelte erhvervsskolers udbud af uddannelser. Derfor er det ikke sikkert, at det er et godt tidspunkt at give ekstra penge til udstyr lige nu. Det kigger vi på forbindelse med vores finanslovforslag for 2016”, skriver Ellen Trane Nørby i en mail til Licitationen.
Penge skal bruges fornuftigt
Per Påskesen kan godt forstå argumentet med at kæde bevillinger til udstyr sammen med udbudsrunden.
”Pengene skal bruges fornuftigt, og der skal ikke gives penge til udstyr, som en skole efterfølgende ikke skal anvende. Processen med ansøgning er imidlertid allerede ved at gå i gang, og senest til februar næste år skal skolerne have søgt på de uddannelser, de vil udbyde fra sommeren 2017. Der vil derfor være fornuft i, hvis man allerede i den proces binder penge i halen på de skoler, som skal udbyde nogle af de maskin- og udstyrstunge uddannelser. Hvis man skal sikre, at skolerne kan udbyde talentspor og fag på højniveau, kræver det moderne udstyr. Det kræver investeringer på de pågældende skoler. Det var en fejl, at pengene ikke kom med i erhvervsuddannelsesreformen. Udstyret er helt nødvendigt for at indfri ambitionerne, og derfor er der fornuft i, at pengene kommer på finansloven allerede i 2016”, siger Per Påskesen, der også er forbundssekretær i Dansk Metal.
Det er blandt andet fag som industriteknik, automatik og elektriker, hvor der er behov for at få opgraderet udstyret.
Han oplyser, at eksempelvis CMT-maskiner nemt kan koste 1½-2 mio. kroner.
”Pengene skal ikke spredes tyndt på skolerne, men målrettes skoler med maskin- og udstyrskrævende uddannelser”, siger Per Påskesen.
Efterslæb på udstyr
Uddannelseschef for byggeri og produktion på TEC Per Buron understreger, at netop erhvervsuddannelsesreformen har intensiveret behovet for nyt udstyr.
”Vi har i forvejen et efterslæb på maskiner og udstyr på de teknisk tunge uddannelser. Et af ønskerne med reformen er blandt andet, at der skal ske en større differentiering af undervisningen med eksempelvis særlige talentforløb, men skal det være attraktivt kræver det, at vi har tidssvarende udstyr. Indfrielse af reformens ambitioner handler ikke kun om lærernes kompetencer, men er i høj grad også et spørgsmål om udstyr. Det behøver ikke nødvendigvis at være det spritnye hele tiden, men spændet mellem hvad eleverne arbejder med på skolen og i virksomhederne må ikke blive for stort”, siger Per Buron.
Han kalder det urealistisk at indhente efterslæbet på udstyrsområdet uden en ekstraordinær bevilling.
