Kunsten at forvandle en hovedstad
Københavns tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen fortæller veloplagt og velskrevet om hovedstadens kurs og retning op gennem de brølende 00’ere, da vejen var banet for investeringslyst og vilje til at bygge med kvalitet for øje
2
Billeder
Bogen er en guide til hovedstadens mange nye og nu internationalt berømte byrum, der opstod op gennem 00’erne. (Foto: Laura Stamer)
Bogen er gavmildt illustreret med fotos af Laura Stamer, hvis stoflige og indlevende billeder giver læserne den merværdi, der også i alle andre arkitektoniske sammenhænge er så afgørende i dag.
”Det ny København” er anrettet med den humor og det overskud, som afstanden til begivenhederne giver, og er både i og uden for arkitektkredse en læseværdig efterfølger til for eksempel Holger Bisgaards ”Københavns Genrejsning 1990-2010”.
Den fantastiske forvandling, København har undergået på rundt regnet 25 år, er da også tykke bøger værd, og Christiansens bidrag fra 00’erne virker med sine 300 sider sjovt nok blot som en appetitvækker - efter mere viden og mere indsigt i den by, der i årene efter oliekrisen i 1973 led som få andre hovedstæder i Nordeuropa: industrien skrantede, det private byggeri stred sig op ad bakke, arbejdsløsheden var høj, og befolkningstallet dalede. Man kan blandt andet forvisse sig om, hvor skramlet København var, ved at studere de gamle Olsen Banden-film.
Omkring 1993 var byen sågar på fallittens rand, blandt andet som følge af politisk splid på rådhuset og en krig med staten om havnearealerne.
Konturer dukkede frem
Men så vendte det. Med saneringer forsvandt utidssvarende boliger og konturerne af fremtidens videns- og kulturby dukkede frem. Befolkningsvæksten i København har været stærk siden, med nu næsten 600.000 indbyggere i kommunen.
”Jeg oplevede det held (..)at blive udnævnt til stadsarkitekt i 2001, da København efter nogle års tilløb pludselig var på vej til at blive den hektiske byggeplads, vi skulle opleve de næste ti år”, skriver Jan Christiansen i sit forord, og glæder sig over, at kravene til arkitektonisk kvalitet kom på dagsordenen netop i 00’erne.
Så det er på et bagtæppe af begejstring for æstetik og brugertilfredshed, at stadsarkitekten kaster sig ud i sine fortællinger om Ørestad, nord- og sydhavnen, brokvarterene, stationerne og kulturbyggerierne.
Ofte med en hudløs ærlighed og blik for sin egen rolle.
Som da han underholdende beretter om en tur i løvens hule i 2001, da cremen af byens arkitektfaglige intelligentsia holdt møde om lokalplanen for Operaen, der, med forfatterens ord, blandt andet blev en opvisning i demokratisk underskud, ikke mindst fra A.P. Møller Fondens side.
En guldalder
Men hvor er København på vej hen? I mange gode retninger, ifølge Jan Christiansen. Ikke mindst hjulpet på vej af selve tidsånden:
”Dansk arkitektur oplever en slags guldalder, der skyldes ny opgaver i 00’erne, den lokale og nationale arkitekturpolitik, den høje standard på landets arkitektskoler og interessen for arkitektur som et væsentligt dansk kulturfænomen”, skriver han.
Selv har han fået mulighed for nu i samarbejde med Transform at udvikle den urbanitet i Ørestad, som den nye bydel undertiden savner, i form af veldefinerede og præcise byrum, med planlagte 3.000 nye boliger.
Jan Christiansen: ”Det ny København - Stadsarkitektens optegnelser 2001-2010”
304 sider
Fotos: Laura Stamer
Strandberg Publishing A/S
Er udkommet
