23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har vedtaget, at der skal udarbejdes lokalplan og tillæg til kommuneplan for KB´s anlæg på Peter Bangs Vej 147.

Lokalplanen skal muliggøre opførelse af en ny K.B. Hal og udbygning og udvikling af området ved Peter Bangs Vej 147 til et moderne og tidssvarende idrætsanlæg.

Visionen er at opføre den nye K. B. Hal som en værdig efterfølger til den oprindelige hal med klare referencer til det historiske anlæg og samtidig en effektiv og fleksibel hal.

Arkitekturen skal forankres i det historiske udgangspunkt, og den nye hal skal kobles til det tilbageværende anlæg og videreføres med en række bygningsmæssige genkendelige elementer.

Den nye K. B. Hal placeres i samme område og i samme akse som den historiske hal og bliver op til 7.000 kvm primært i to etager samt kælder, og vil kunne rumme op til 4.900 tilskuere.

Den eksisterende tennishal udbygges i anlæggets sydvestlige hjørne og bliver op til 2.000 kvm i et plan.

En ny bygning til sportsrelateret kontorerhverv og fitness placeres i det nordvestlige hjørne mod K. B. Hallen Station. Bygningen bliver op til 2.000 kvm i op til to etager med mulighed for to hard court tennisbaner på taget.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Holbæk Kommune har sendt Forslag til Lokalplan 2.73 Boliger i Holbæk Vest, Rishøjgård med tilhørende kommuneplantillæg nr. 17 i offentlig høring i otte uger.

Baggrunden for lokalplanforslaget er byrådets beslutning om at imødekomme et konkret ønske om at etablere et nyt byområde som afrunding af Holbæks vestlige byafgrænsning. Lokalplanen giver mulighed for etablering af ny bebyggelse til boligformål i form af parcelhusbebyggelse, rækkehuse og klyngehuse.

Forslagene er i høring frem til 9. november 2015.

REGION SYDDANMARK

KOLDING: Plan- og Boligudvalget i Kolding Kommune har vedtaget kommuneplantillæg 32 og lokalplan 0025-13 ved Engstien - et område med etageboliger endeligt.

Planforslagene omfatter et eksisterende bygningskompleks på Engstien, som ejes af Danica Ejendomme.

Danica Ejendomme ønsker at ombygge ejendommen med henblik på indretning af cirka 70 boliger samt en institution/erhverv i vestfløjen.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en B lokalplan, hvilket betyder, at det er Plan- og Boligudvalget, der har kompetence til at træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplanen.

Ejendomskomplekset på Engstien er oprindeligt opført som hospital, men har siden 1990 har været anvendt af Syddansk Universitet.

Omdannelsen af den eksisterende bebyggelse vil bestå i, at størstedelen af bebyggelsen indrettes med etageboliger. En mindre del af bebyggelsen forudsættes indrettet til offentlige formål, således at den eksisterende institution kan fastholdes i bygningerne.

KOLDING: En privat bygherre ønsker at etablere 21 etageboliger på H. C. Petersens Vej 2 i Kolding. Der er tale om eksisterende fabriksbygninger fra N. P. Hansens Maskinfabrik, som ønskes erstattet af syv punkthuse i tre etager.

Projektet forudsætter, at al eksisterende bebyggelse fjernes.

Arealet er omfattet af lokalplan 0022-31, der udlægger området til rækkehuse eller åben-lav boliger i maksimalt to etager, og der skal derfor udarbejdes ny lokalplan, hvis byggeplanerne skal kunne realiseres.

Plan- og Boligudvalget i Kolding Kommune sagde forleden ja til, at der udarbejdes forslag til ny lokalplan. Lokalplanforslaget udarbejdes af bygherres rådgiver.

Mellem de nye boliger skal der skabes attraktive friarealer og en stiadgang gennem området, der forbinder H. C. Petersens Vej og Gråcksvej. Desuden skal det undersøges, hvorledes området bedst tilpasses klimaforandringer, da området ligger lavt og er udsat ved store regnskyl.

Lokalplanforslaget forventes fremlagt for Plan- og Boligudvalget, der har beslutningskompetencen, den 9. november i år, og en endelig vedtagelse kan forventes i februar næste år.

VAMDRUP: Den selvejende daginstitution Østbyens Børnehave, som ligger i Østergade 87 i Vamdrup ønsker at udvide. Børnehave planlægger at udvide ved at opkøbe naboejendommen Elmevej 18, nedrive det eksisterende enfamiliehus på Elmevej 18 og tilbygge til den eksisterende institutionsbygning. Udvidelsen på cirka 180 kvm giver plads til 13 nye vuggestuebørn.

Plan- og Boligudvalget i Kolding Kommune har sagt ja til, at der udarbejdes lokalplan, så udvidelsen kan gennemføres som ønsket.

Plan- og Boligudvalget, der har beslutningskompetencen forventes at kunne få forelagt lokalplanen til endelig vedtagelse i december 2015.

REGION MIDTJYLLAND

GRENAA: Norddjurs Kommunalbestyrelse godkendte forleden Grenaa varmeværks projektforslag til et nyt flisfyret varmeværk i Grenaa og et projektforslag om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk. Godkendelsen er samtidig en godkendelse af forsyningsledninger samt transmissionsledning mellem det nye flisfyrede kedelanlæg på Bredstrupvej 44 frem til Djurs Bioenergi A.m.b.a.

SILKEBORG: Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg Kommune har givet dis­pensation til opsætning af altaner og taskekviste ved Åhavevej 5, 7 og 9.

Årstiderne Arkitekter har på vegne af ejer af Åhavevej 5, 7 og 9 ansøgt om tilladelse til at opsætte altaner mod åen samt udskifte tagvinduer med taskekviste. I forbindelse med vinduesudskiftningen ønskes der opsat stålaltaner som udføres af varmeforzinket stål som malerbehandles i farven lys grå. Adgang til altaner udføres ved at fjerne brystningspartier under vinduerne og isætte nye dørpartier som passer ind i husets arkitektur. Eksisterende tagvinduer udskiftes med taskekviste som udføres med udvendig zinkbeklædning og med røde teglstensstage som eksisterende.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109