Analyse: Bedre rammebetingelser er afgørende for brugen af OPP

De nuværende rammebetingelser for Offentligt-Privat Partnerskab spænder ben for modellens udbredelse, fremhæver Kuben Management på baggrund af ny analyse

Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) har i år 10 års jubilæum i dansk byggeri, men brugen af modellen er begrænset, og det er tvivlsomt, at OPP vil blive anvendt meget hyppigere fremover med de nuværende rammebetingelser.

Sådan lyder konklusionen i en analyse fra Kuben Management, der beskriver, at 29 offentlige bygge- og anlægsprojekter er blevet til i OPP-modellen siden det første danske projekt på Vildbjerg Skole i Herning i 2005.

Den grundlæggende idé med OPP er, at der med modellen i højere grad fokuseres på totaløkonomi. Fra projektets start indtænkes samtlige faser - herunder drift og vedligehold, som giver et incitament til, at der tænkes i og udvælges holdbare materialer og løsninger. Desuden øger den langvarige leverandørkontrakt budgetsikkerheden.

Gevinsterne bliver imidlertid ofte overskygget og trumfet af den offentlige bestillers barrierer i form af især deponeringsreglerne, som fjerner den umiddelbare finansieringsgevinst ved OPP.

Herudover påpeges en ressourcekrævende proces som en barriere og en lang bindingsperiode, der reducerer fleksibiliteten i anvendelsen af byggeriet, og det understreges, at der synes at være andre veje at gå for at nå de mål, man sigter med at nå med OPP.

Et alternativ kan være en form, hvor anlægs- og driftsopgaverne udbydes samlet, men uden at finansieringen overdrages.

Lempelser er nødvendige

OPP kommer især til sin ret i de projekter, hvor man kender de specifikke funktionskrav mange år frem, og hvor man har velbegrundede forventninger om, at en tidlig og omfattende inddragelse af private aktører giver økonomiske gevinster.

En større udbredelse af modellen kræver lempelser i deponeringsreglerne, eller at der på anden vis afsættes flere øremærkede midler til OPP.

”Hovedpointen er, at det rammebeløb man kan søge staten om fritagelse for skal værre større. Ellers kommer der ikke flere OPP-projekter”, siger Erik Bjærge Alrø, projektdirektør i Kuben Management og påpeger, at mange kommuner ser fornuft i modellen men rammer muren, når de ser, hvor meget de skal deponere.

En pointe, som man i ejendomsforvaltningsselskabet Deas, der har erfaringer fra flere OPP-projekter, ikke ser som hele sandheden.

”Selvfølgelig kan deponeringsreglerne godt være en hindring, men jeg tror ikke nødvendigvis, at det er det, der er afgørende for, at vi ikke har set flere projekter i modellen. Jeg tror mere, at faktorer som det, at man skal tænke nyt og anderledes, tænke i totaløkonomi, spiller en rolle”, siger Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør i Deas.

”Hvis det er på grund af deponeringsreglerne, at man ude i kommunerne ikke arbejder med OPP, så er det fordi, man her opfatter det som en finansieringsmetode, og det er det ikke”, fortsætter han og påpeger positive tilbagemeldinger fra de OPP-projekter, Deas har været involveret i.

De 29 projekter
Såvel staten som kommunerne og regionerne har benyttet sig af OPP-modellen. Staten, typisk i form af Bygningsstyrelsen, har anvendt OPP en smule oftere (12 gange) end kommunerne (10 gange), mens regionerne har benyttet modellen færrest gange (syv gange).
Region Midtjylland noterer sig for fem ud af de syv projekter i regionalt regi. Blandt kommunerne er projekterne spredt, og der er indtil nu ingen kommuner, der har anvendt modellen mere end én gang, lyder det i analysen, hvor det desuden er beskrevet, at de fleste OPP-projekter har været i forbindelse med byggeri til politi og retsvæsen, uddannelse og idræt samt sundhed og pleje. Derudover har OPP også været brugt i en række anlægsopgaver til parkering.