Regeringens reformstop møder hård kritik
Det skaber endnu en gang usikkerhed om de langsigtede energimål, at regeringen ikke vil omlægge energiafgifterne, mener Dansk Byggeri. Forligsbrud, siger EL
Det er blandt andet regeringens stop for byrder og afgifter, der besværliggør en større omlægning af energiafgifterne. Byrdestoppet skal sikre, at virksomhederne ikke bliver pålagt nye afgifter, men en omlægning af energiafgifter kan betyde, at nogle kommer til at betale mere end andre.
Direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen peger på, at med den seneste udmelding skaber energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) igen usikkerhed om energipolitikken.
”I stedet for at sende en ny elefant i arenaen, så sender de en elefant ind i små bidder, som vi selv må stykke sammen. Der kommer hele tiden nye udmeldinger, og det skaber usikkerhed om de langsigtede mål. Det går ud over de virksomheder, der skal udvikle nye produkter, og dem der skal investere i dem”, siger han.
SF ærgrer sig
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, opfordrer ministeren til at fremlægge analysen af, hvordan afgifterne med fordel kan omlægges.
”Regeringen misser endnu en lejlighed for at skabe flere nye job og ikke mindst skubbe vores energisektor i en mere grøn retning. Dybt ærgerligt. Udmeldingen om ikke at arbejde for en omlægning af energiafgifterne er udtryk for en politik blottet for visioner. Figenbladet er at omlægningen skal debatteres. Men forudsætningen herfor er, at vi får analysen”, siger hun.
Hos Enhedslisten mener energiordfører Søren Egge Rasmussen, at ministeren er i gang med at begå forligsbrud.
”Det er en vigtig del af energiforliget at energiafgifterne bliver grundigt gennemgået og revideret. Afgifter skal været et virkemiddel i den bæredygtige omstilling og ikke et særligt skatteobjekt, derfor er der behov for at ændre på systemet. Første møde i energiforligskredsen efter valget og regeringsskiftet holdes på tirsdag og det er oplagt at partierne på det møde fastholder, at der skal foretages en reform af energiafgifterne. Det er forligsbrud, hvis ministeren ikke vil udføre den opgave”, siger han.
Energiaftalen blev vedtaget i foråret 2012 mellem Socialdemokraterne, Det Radikal Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Aftalen dækker den danske energipolitik i perioden fra 2012 til 2020. Et notat fra Energistyrelsen konkluderer, at udviklingen i energipolitikken følger de linjer og forventninger, der var ved indgåelsen af den energipolitiske aftale. CO2-udledningen er aftagende og der forventes et fortsat fald frem mod 2020, og andelen af vedvarende energi i energiforsyningen stiger.