Konference søger sandheden om funktionskontrakter
Onsdag samles 163 vejfolk fra hele landet i Nyborg for at følge op på 15 års erfaringer på funktionskontrakter
2
Billeder
Når funktionskontrakter har bredt sig hastigt over landet siden årtusindskiftet skyldes det, at vejene slides mere og mere, mens de kommunale vejbudgetter er under pres. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Onsdag den 16. september samles 170 vejfolk fra kommuner, stat, rådgivere og entreprenører i Middelfart for sammen at finde “sandheden” om funktionskontrakter.
Det er Vejregelgruppen for Funktionskontrakter der, i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Asfaltindustriens, står bag temadagen.
Målet er at få opsamlet 15 års erfaringer med kontraktformen, der i dag dækker 20 procent af de 70.000 km. kommuneveje.
Når funktionskontrakter har bredt sig hastigt over landet siden årtusindskiftet skyldes det, at vejene slides mere og mere, mens de kommunale vejbudgetter er under pres.
Stigende trafik
Og selv om der nogle steder faktisk investeres mere i veje, så stiger trafikken endnu mere.
I Aarhus ser man for eksempel, at byens vækst i form af mange tilflyttere og flere virksomheder øger vejsliddet så meget, at byen ligge i bund i DI’s undersøgelse, når det gælder virksomhedernes tilfredshed med vejene.
Også på landet øges vejsliddet. Et af landets vigtigste erhverv, landbruget, har behov for at optimere deres produktion ved blandt andet at benytte større og tungere køretøjer.
Det er godt for landbruget og for landets yderområder, at der bliver investeret i produktivitet, men det medfører accelereret nedslidning af især de mindre og svagere veje på landet.
”Vi skal lære af de uheldige erfaringer og sikre, at udbudsmaterialer er helt klare i opgavebeskrivelsen, så kommunen ikke står tilbage med skuffede forventninger”, siger Susanne Baltzer, ingeniør i Vejdirektoratet og medlem af Vejregelgruppe for Funktionskontrakter
En evaluering
For at komme ud af det dilemma, mere slid - færre penge, har flere og flere kommuner valgt funktionskontrakter. En kontraktform, hvor en entreprenør får ansvaret for et samlet vejnet i 15 år.
Brugt rigtigt, er funktionskontrakten udmærket – for eksempel på en simpel landevej, hvor der ikke ventes at ske større ændringer i kontraktperioden.
Problemet er, hvis kontraktformen bruges for eksempel i byer, hvor der løbende sker ændringer, eller hvis den bruges som discountløsning, hvor politikerne tror de får en opgradering af vejene og vejkapitalen, men faktisk får en løsning, der måske kun lige akkurat sikrer status quo.
”Funktionskontrakter skal bruges med omtanke. De bør kun bruges på veje på landet, og så skal man huske at beskrive sin belægningsstrategi. Er der f.eks. vej, hvor man ikke ønsker OB, skal det beskrives”, siger Steen Larsen, der er ingeniør i Odense Kommune og medlem af Vejregelgruppen for Funktionskontrakter.
Ingen mirakelkur
På konferencen onsdag drøfter branchen kontraktformen og hvordan man sikrer, at vi også i fremtiden bruger funktionskontrakter bedst muligt.
”Vi har troet, at funktionskontraktformen var en slags mirakelkur – erfaringerne har vist, at det er den ikke. Man får, hvad man betaler for – også med funktionskontrakter. Derfor ser jeg frem til en god dialog om bedre løsninger på temadagen”, siger Lotte Regel Josephsen, der er laboratoriechef i Lemminkäinen og medlem af Vejregelgruppen for Funktionskontrakter.
Funktionskontrakt
En funktionskontrakt er en aftale om vedligehold af veje indgået mellem en entreprenør og en ansvarlig vejmyndighed.
I en funktionskontrakt overdrager ejeren af de pågældende veje ansvaret for at vedligeholde vejbelægningen til entreprenøren i en længere årrække.
Kontrakten er baseret på en række krav til vejenes tilstand, som skal være opfyldt i hele kontraktperioden. Entreprenøren vedligeholder vejene omfattet af kontrakten, så de opfylder de aftalte kvalitetskrav.
Kravene vedrører vejenes funktionalitet og omfatter typisk sporkøring, friktion, jævnhed, profil og lappeprocent.
En funktionskontrakt er en aftale om vedligehold af veje indgået mellem en entreprenør og en ansvarlig vejmyndighed.
I en funktionskontrakt overdrager ejeren af de pågældende veje ansvaret for at vedligeholde vejbelægningen til entreprenøren i en længere årrække.
Kontrakten er baseret på en række krav til vejenes tilstand, som skal være opfyldt i hele kontraktperioden. Entreprenøren vedligeholder vejene omfattet af kontrakten, så de opfylder de aftalte kvalitetskrav.
Kravene vedrører vejenes funktionalitet og omfatter typisk sporkøring, friktion, jævnhed, profil og lappeprocent.
