23948sdkhjf

Konference med kørekort til arbejdsmiljø

Ejendoms- og servicevirksomhed afviser, at sikkerhedssnak er kalkuleret forsøg på ”greenwash” og branding
Mere end 180 virksomheder var onsdag eftermiddag samlet i Microsofts nye hovedsæde i Lyngby ved København til en konference om arbejdsmiljø og sikkerhed.

For dem, der husker den tidligere Deadlinevært Kurt Strand fra DR2, tiltrak begivenheden sig et strejf af benovelse afledt af kendiseffekten, da han mødte ind som veloplagt konferencier. Det var da også en glad medarrangør fra Hoffmann, Licitationen - Byggeriets Dagblad mødte i pausen.

”Jeg synes, det er et flot fremmøde, vi ser her i dag. Det viser, at branchen tager arbejdsmiljø og sikkerhed seriøst. Vi har haft en målsætning om nul arbejdsulykker i 2015. Det er der jo ikke noget alternativ til, for vi kan jo ikke sige, at vi har en målsætning om at have ulykker”, siger Torben Bjørk Nielsen, adm. direktør i Hoffmann.

Læs også: " Entreprenører konkurrerer på sikkerhed ".

Kørekort til arbejdsmiljø

Initiativtagerne til konferencen var Boligfonden Kuben, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Lean Construction og Hoffmann. Konferencieren ledte med en behagelig scenevant optræden seancen igennem de adskillige oplæg, som blandt andet afslørede et fald i arbejdsulykker med sygefravær til følge i Hoffmann fra omkring 50 for 15 år siden til et jævnt niveau på mellem fem og 10 siden 2010.

”Jeg synes ikke, man kan sige, at udviklingen er gået i stå. Vi har faktisk haft 13 måneder uden ulykker, men som desværre ikke var inden for et kalenderår, hvor tallet gøres op. Eksempelvis har vi jo også indført et arbejdsmiljøkørekort, som alle internt i virksomheden, men også underleverandører skal udstyres med igennem et halvdags-kursus. Vi cirka 500 ansat her, og kortet er udstedt til 5.000 personer”, siger Torben Bjørk Nielsen.

Greenwash og branding?

Undervejs på den tre timer lange konference blev både Hoffmanns nye specialdesignede arbejdstøj med tilhørende sikkerhedsudstyr præsenteret samt deres nye 2020-strategi for at mindske antallet af arbejdsulykker og sikre bedre arbejdsmiljø, som ud over en masse ord, også omhandler et mål om nul ulykker, præsenteret.

Efter præsentationen mødte Licitationen – Byggeriets Dagblad en af gæsterne, Peter Spøer fra ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan A/S.

”Er et arrangement som det her ikke bare en form for ”greenwash” og et kalkuleret forsøg på at brande virksomhederne?”

”Nej, jeg mener, det er yderst relevant at tale om arbejdsmiljø og sikkerhed, og det er enormt vigtigt. Det menneskelige aspekt er selvfølgelig det vigtigste, men vi ved også, at sygefravær koster rigtig mange penge, og at det kræver store administrative ressourcer. Jeg mener, at alle ordentlige firmaer bør have et mål for at nedbringe antallet af ulykker og sikre bedre arbejdsmiljø”, siger Peter Spøer, direktør i Jeudan A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109