KL: Staten bør give mere til nedrivning
KL foreslår, at staten fremover overtager en del af kommunernes udgifter til nedrivning. Nej tak, svarer Venstre
Kommunernes så ellers gerne, at de fremover kun skal betale 25 procent af udgifterne til nedrivning frem for de 40 procent, som de gør i dag.
En af årsagerne til KL’s udmelding er, at problemet med tomme bygninger er meget skævt fordelt på kommuner.
”Det er især i de økonomisk mest pressede kommuner, at der er brug for nedrivningerne. De ender i en ond spiral, hvor de mange tomme ejendomme sender et signal om, at området er på vej ned. Det tiltrækker ikke ligefrem folk, der så ender med at købe ejendomme i byerne. For virksomhederne i nærområderne, får det også den konsekvens, at de får svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der også vil bo i området. Så jo højere statens andel kunne blive, jo mere gavn ville man også kunne gøre”, siger formanden for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, Jørn Pedersen (V).
Regeringspartiet Venstre har dog ingen aktuelle planer om, at overtage en del af kommunernes udgifter til nedrivning, forsikrer ordfører for landdistrikter og øer, Thomas Danielsen (V).
”Det ville ikke være nogen god ordning. Kommunerne har fået en pulje på 200 mio. kroner, som de kan søge. Der vil ikke blive stilet flere penge til rådighed”, siger han.
Puljen til landsbyfornyelse er for 2015 på 200 mio. kroner. Indtil videre er der brugt 3,2 mio. kroner af puljen.
Læs også: " Penge til nedrivning har skiftet hænder ".