23948sdkhjf

Fyringer på erhvervsskoler giver bekymring

Erhvervsskolerne mister ekspertise, som man ikke kan forvente at kunne hente tilbage igen, når der kommer flere elever
Der er meget langt til målsætningen om at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse. De aktuelle besparelser på landets erhvervsskoler vil ikke gøre det lettere at nå målet.

Det forudser Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

”Kapaciteten på skolerne skal naturligvis tilpasses antallet af elever, men udfordringen er, at vi samtidig mister ekspertise. Skolerne har brugt mange penge på at opkvalificere lærerstaben for at imødekomme reformens krav, og man kan være stærkt bekymret over, at vi mister ekspertise, som man ikke bare uden videre kan hive tilbage, når vi får mere gang i aktiviteten og flere elever”, siger Lars Kunov.

Han er overrasket over det store fald i nyoptagene erhvervsskoleelever.

”Vi vidste godt, at adgangsbegrænsningen ville betyde noget, men det lader til at blive værre end vores værste prognoser. Vi kender ikke svaret på hvorfor”, siger han.

Læs også: " Færre elever giver besparelser på erhvervsskolerne ".

Korte målrettede forløb

Danske Erhvervsskoler har ikke overblik over antallet af fyringer på de enkelte erhvervsskoler, men vurderingen er, at stort set alle skoler må spare på grund af elevtilbagegang - i enkelte tilfælde helt op til 10 procent.

Danske Erhvervsskoler - Lederne har foreslået, at erhvervsskolerne får mulighed for at afvikle korte uddannelsesforløb, som skal kvalificere til optagelse på en erhvervsskole - kurser, som VUC i dag udbyder.

”Ved at kunne køre korte forløb målrettet Grundforløb 2 for personer, der ved hvilken uddannelse de vil i gang med, er der større sikkerhed for, at de rent faktisk kommer i gang med den ønskede uddannelse. Samtidig kan vi beholde ekspertise på skolerne”, siger Lars Kunov.

Ud over besparelserne som følge af faldende elevtal, har erhvervsskolerne også udsigt til en årlig grønthøsterbesparelse på to procent, som V-regeringen lægger op til.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109