Traditionsrigt grønt firma trapper ned
H.G. Enemark A/S i Ishøj trapper aktiviteterne ned. Firmaet fortsætter salget af Haps papiropsamlere, men maskinsalg, værksted og lager lukkes
”Vi har valgt at trappe ned, så vi i fremtiden har Haps papiropsamlere, men ikke handler med maskiner og servicerer maskiner, fortæller Per Darmer.
”Vi beholder telefonnummer, web-adresse og e-mail så vi kan fortsætte handel med Haps papiropsamlere og tilbehør, men vi afvikler butik, lager og værksted. Vi vil dog fortsat kunne skaffe reservedele til de maskiner, vi har importeret, indtil vores leverandører har fundet nye importører, så ingen kunder bliver ladt i stikken, fortæller Per Darmer.
”Nu afhænder vi ejendommen, og intensiverer arbejdet med Haps papiropsamlere”. siger han.
”Når man ser folk fra kommuner eller vejentreprenører gå og samle affald op, så er det typisk med en Haps papiropsamler fra os. Der findes et endnu større sortiment blandt andet målrettet børn, og vi vil prøve at få kontakt til skolerne og deres oprydningsdag”.
H.G. Enemark var tidligere en del af Enemark Gruppen, som bestod af flere søsterfirmaer, der i jyske byer forhandlede bl.a. de produkter, som H.G. Enemark importerede.
Tæt på kunderne
H.G. Enemark har altid profileret sig på at være et lille firma med tæt kontakt til kunderne, og Per Darmer har introduceret flere nye maskintyper i Danmark til den grønne sektor. Det gælder blandt andet stennedlægningsfræseren i 1994, græstrimmeren på hjul, og stennedlægningsfræseren til to-hjuls traktorer.
For at være med på forkant har Per Darmer løbende besøgt messer i Sydeuropa for at holde sig ajour med markedet.
Samtidig med introduktionerne af nye produkter har firmaet også være trofast over for sine leverandører. Agria produkter med de professionelle to-hjulstraktorer i spidsen blev importeret til Danmark af H.G. Enemark i over 50 år, Valpadana har firmaet repræsenteret siden 1978, SEP over en årerække, Rapis, Tielbürger, Sovema, R2, MTM, Agrig og amerikanske Bolens var på agenturlisten i over 30 år.
Sigh