23948sdkhjf

Pilotprojekt skal øge sikkerheden

Hjertestarter, sikkerhedspakker og førstehjælpskurser skal sikre medarbejdere og bygherrer et godt arbejdsmiljø
STB Byg A/S vil gerne gøre lidt mere end forventet. Siden virksomhedens start i 1956 har socialt ansvar været en del af firmaets DNA, og i 2015 er en del af målsætningen at intensivere det sociale ansvar i konkrete projekter. Opsamling af erfaringer fra medarbejdere med daglig gang på byggepladserne samt input fra virksomhedens øvrige ansatte, har nu resulteret i konceptet ”Førstehjælp på Byggepladsen”. Det nye koncept skal i første omgang køre som et pilotprojekt i Korskærparken i Fredericia, hvor STB Entreprise har hovedentreprisen på renoveringen af 189 lejligheder samt udearealerne.

”Det er et rigtigt spændende projekt, som vi selvfølgelig hilser velkommen”, siger projektleder Jørn Brynaa fra Boligkontoret Fredericia, som administrerer Korskærparken og fortsætter:

”Det er meget positivt, at der bliver sat fokus på arbejdsmiljøet, og jeg har ikke før set et tiltag som dette, så det bliver spændende at følge. Når vi starter så stor en byggesag som denne, får vi mange spørgsmål fra beboerne. De handler selvfølgelig i høj grad om deres egne lejligheder, men vores medlemmer forholder sig også nysgerrigt og kritisk til den samlede byggeproces, og her er det da dejligt at kunne sige, at det er der styr på. At vores leverandører har styr på sikkerheden kan meget vel blive et parameter, som vi fremover vil lægge vægt på i forbindelse med prækvalifikationer. ”

Læs også: " Klar strategi giver kontante resultater ".

Læs også: " Vil skynde sig langsomt ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088