Fire anbefalinger til energiselskaberne
40 procent af energiforbruget herhjemme er bundet i bygninger. Men mål for energispareindsatsen mangler
40 procent af energiforbruget herhjemme er bundet i bygninger. (Foto: Colourbox)
Det er der råd for - for selvfølgelig skal vi have bygningerne med, hvis vi skal nå de reduktionsmål, vi har sat. Det er trods alt 40 procent af energiforbruget herhjemme, der er bundet i bygninger.
Barriererne for en effektiv indsats er også til at få øje på. For det første er det et problem, at energiforbedringer med lang levetid underprioriteres. For det andet er der ikke tilstrækkelig additionel effekt af indsatsen, og endelig er det jo helt galt, at der for bygningsområdet ikke er nogle overordnede mål for spareindsatsen.
Resultatet er, at bygninger bliver glemt, fylder for lidt og at der derfor er alt for lille en effekt af den samlede indsats og de penge, der bruges.
Dansk Byggeri har fire anbefalinger til, hvordan vi kan få energiselskabernes indsats op i et højere gear, når det handler om bygninger:
1. Sæt konkrete mål for energibesparelsen i bygninger.
I 2014 blev kun 20 procent af energiselskabernes spareforpligtelser hentet ved forbedringer af bygningens klimaskærm. Det tal er alt for lille og bør politisk fastsættes til mindst 50 procent. På den måde får energiselskaberne et reelt incitament til at hente besparelser i bygninger, selvom besparelserne her er dyrere end i industrien.
2. Sæt nye prioriteringsfaktorer, som belønner energibesparelser med lange levetider.
I dag tælles energibesparelsen kun med for et enkelt år. Derved fremstår investeringer med lidt længere tilbagebetalingstid men meget lang levetid ikke attraktive. Vi foreslår, at investeringer i klimaskærm, vægge og murværk med meget lang levetid får en prioriteringsfaktor på 3, og at vinduer gulve og tag med lidt kortere levetid får en prioriteringsfaktor på 2.
3. Sørg for, at indsatsen bidrager til nye energibesparelser.
Pointen er, at giver man et for lille tilskud til hvert renoveringsprojekt, så tager bygningsejeren tilskuddet hjem, fordi pengene er gratis, men et tilskud på 4.000 kroner har ikke afgørende betydning på en beslutning om at skifte vinduer for 150.000 kroner. Vi foreslår derfor, at tilskuddet fjernes for projekter med meget kort tilbagebetalingstid og koncentreres om andre projekter på en måde, så tilskuddet i sig selv har en størrelse, der kan hjælpe projektet i gang.
4. Gør det lettere at tage del i spareindsatsen.
Håndværkere, installatører og rådgivere skal have endnu lettere ved at lave aftaler med energiselskaberne om levering af energibesparelser. Selskaberne kan med fordel gøre mere for at tydeliggøre på deres hjemmesider, hvordan man kan deltage i indsatsen – meget gerne med indberetningsportaler, som også private kan benytte.
Med ovenstående fire forslag tror vi på, at det igen vil lykkes at få bygningsejerne til at involvere sig i energirenoveringer og hjemtage de vigtige energibesparelser, som holder i meget lang tid.
Uden at gøre mere for at involvere bygningsejerne i deres energiforbrug, kan vi ikke se, hvordan energiselskabernes energispareindsats effektivt kan bidrage til at nedsætte energiforbruget i bygninger.
