23948sdkhjf

Fredericia bygger ud på værftsområde

FredericiaC har indgået samarbejdsaftale med MT Højgaard og Scandi Byg om udvikling af rækkehuse til kanalbyen
Udvikling af attraktive rækkehuse på det tidligere værftsområde ved Sønder Voldgade i Fredericia er på programmet i et nyt samarbejde mellem MT Højgaard, Scandi Byg og FredericiaC.

Udviklingsprocessen forventes at vare til og med september i år og er i tråd med FredericiaC’s kvalitetsprogram. En del af arbejdet vil derfor også handle om at skabe attraktive uderum.

”FredericiaC skal være en bydel med stor mangfoldighed, og derfor er vi yderst tilfredse med samarbejdsaftalen, som føjer en ny boligtype til projektet. Vi forventer, at den fælles udviklingsproces udmønter sig i en spændende nyfortolkning af rækkehusbyggeriet. Ved at inddrage kommende beboere vil vi forsøge at udpege de kvaliteter, der kan skabe optimale rammer for et godt hverdags- og byliv”, siger projektdirektør Tim E. Andersen fra FredericiaC i en pressemeddelelse, der beskriver, at målet med samarbejdsaftalen er at indgå en endelig aftale senere på året.

”Vi synes, det er super spændende at være en del af hele processen med FredericiaC og de kommende beboere omkring udviklingen af en ny type bæredygtige rækkehuse i hjertet af Fredericia”, supplerer Per Rødsgaard, salgschef hos Scandi Byg.

I udviklingsarbejdet deltager også Arkitema Architects, som skal forestå det kreative udviklingsarbejde.

Arkitektvirksomheden skal på baggrund af de fremkomne tanker og ønsker fra de afholdte workshops tegne et skitseprojekt, der kan danne baggrund for opførelsen af kanalbyens nye rækkehuse.

Det forventes, at et eventuelt byggeri går i gang i løbet af 2016-2017 og vil betyde, at FredericiaC’s midlertidige byhaveprojekt Grow Your City skal flyttes til østsiden af Gl. Havn tæt på den midlertidige containerby, C-byen.

Også her kommer der dialog om, hvordan havernes placering på det nye område kan gentænkes og indrettes mest fordelagtigt.

jsk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129