Middelalderbyen vender tilbage
Den myldrende middelalderby med sine krogede gader og intense sanseindtryk er et nyt ideal for moderne byplanlæggere og arkitekter, der efter dyrekøbte erfaringer erkender, at skal man bo godt, skal man bo tæt
3
Billeder
Middelalderbyen, her København, tiltrækker mennesker med sin tæthed og rigdom på oplevelser.(Foto: colourbox)
I takt med at flere mennesker flytter til storbyerne, rykker kreativiteten med, så gamle bygninger bliver genbrugt og ubrugte havnearealer, hvis oprindelige funktion er nedlagt, bliver indtaget af boliger og erhverv.
Faktisk er middelalderens ”selvgroede” by - der organisk voksede efterhånden som befolkningstallet blev højere - blevet et forbillede for moderne byplanlæggere.
”Det kan lyde som en blød værdi, men måske er det en af de vigtigste: Man bør bygge ud fra det levede liv, ikke ud fra, hvad man forventer, at der i fremtiden vil komme af liv, i for eksempel en ny bydel”, siger Bo Holm-Nielsen, landskabsarkitekt og partner i ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, der blandt andet beskæftiger sig med strategisk byplanlægning.
Han nævner Ørestaden som et eksempel på en veltilrettelagt byplan, der med sin rationelle infrastruktur gik galt i byen, fordi byplanlæggerne forventede, at alt det designede ville blive fyldt med liv.
”Ørestad viser hvor svært det kan være at bygge infrastruktur og en by, ud fra forventningen om, at der kommer byliv”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
En hyggelig bymidte
Bo Holm-Nielsen har respekt for de forsøg, der gennem tiderne er blevet gjort for at finde en oprindelighed og en bedre social sammehængskraft i byplanlægning.
”Tankerne bag den nye cirkulære bydel Nye nord for Aarhus kunne være et eksempel. Et andet er Jakriborg mellem Malmø og Lund, der er et eksempel på en moderne by, der gør forsøget på at finde det bedste fra middelalderbyen. Med korte afstande, tæt hyggeligt byggeri, der ikke er for højt, og så videre. Men det tager år at skabe en hyggelig bymidte. Derfor er de selvgroede byer, som altid har ligget der, ofte de mest populære”, siger han.
Passer ikke til vores natur
Eksemplerne på velfungerende middelalderbyer er mange, men det skyldes måske især, at biltrafikken er på vej ud af de krogede gader. De gamle kvarterer var aldrig bygget til motoriseret trafik, og når byplanlæggerne i dag prøver at integrere så mange funktioner som muligt i kompakte byområder, er biler og anden tung trafik henvist til yderkanterne.
Storbyer er relativt nye i menneskets historie. Og det har vist sig at være svært at indpasse dem til menneskers natur og sanse-apparat.
Når man færdes til fods, er der tid til at opfatte detaljer. Med fem km/t er der plads til små rum og mange detaljer. Når man bevæger sig i bil med 60 km/t må rummene være større, så bilister kan opfatte informationerne.
”Derfor har 60 km/t-skalaen store rum, store skilte og brede veje. Som fodgænger at færdes i 60 km/t-arkitektur er en sansemæssigt forarmet, uinteressant og trættende oplevelse,” skriver den internationalt anerkendte arkitekt og byplanlægger Jan Gehl blandt andet i sin bog ”Byer for mennesker”.
Hans tegnestue har i blandt andet Australien og USA arbejdet med at få fodgængere og cyklister tilbage til bymidten. Et berømt eksempel er det nu bilfri Times Square i New York.
