23948sdkhjf

Norge splitter vinduesproducenterne

De danske vinduesproducenter har svært ved at knække koden til succes på det prisfokuserede norske marked
Norge er stadig et af de vigtigste eksportmarkeder for den danske byggebranche som helhed, men for flere af vinduesproducenterne har bekendtskabet med det norske marked været en blandet fornøjelse.

”Vi har arbejdet med det norske marked i et par år og investeret en del – specielt sidste år. Men vi er nået frem til den erkendelse, at det norske marked ikke har været en succeshistorie. Det skal ikke forstås sådan, at vi har lagt det fra os, men den store satsning er sat på vågeblus”, siger Finn Methmann, der er adm. direktør i STM Vinduer A/S.

Årsagen er et ekstremt fokus på pris, hvilket også har fået konkurrenterne fra Idealcombi til at trække sig lidt fra det norske marked. Den nordjyske vinduesproducent gik ellers stort ind i Norge i 2012 med både norsk kontor og lokale ansatte. Men i dag varetages salget til det norske marked fra Danmark.

”Norge har en virkelig uheldig kultur rent prismæssigt, og selv om bevidstheden om energi og kvalitet findes og stilles i udbudsmaterialerne, så bliver det ikke efterlevet. Det handler næsten altid bare om prisen”, siger Claus Winther, der er salgs- og marketingdirektør i Idealcombi.

Heller ikke hos Bøjsø Døre & Vinduer A/S har man for alvor knækket koden til det norske marked.

”Vi arbejder stadig intensivt på at markedsføre og opsøge salg i Norge. Vi får også stadig ordrer, men det er ikke i samme kaliber som på det danske marked – det drejer sig snarere om lidt supplerende omsætning”, siger adm. direktør Lasse Sørensen, som dog understreger, at der stadig er tålmodighed med Norge, som er det højst prioriterede eksportmarked hos vinduesproducenten.

Læs mere: " Lave priser presser opsving hos vinduesproducenterne ".

Vinduesproducenterne i England: " Vinduesproducenter jagter guld i England ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172