23948sdkhjf

Forvandlingsprojekt gør Sorgenfri grønt

Et nedslidt stationsområde skal ifølge Polyform Arkitekter og bygherre MT Højgaard igennem en større forandring, så området i kombination med 15.000 kvm boliger kan blive grønt og venligere ved de bløde trafikanter
Der sker forandringer i Nordsjællandske Sorgenfri. Nærmere bestemt med det store nedslidte stationsområde ved Hummeltoftevej.

Det lidt grå areal, der samlet set indgår i en forvandlingsplan på 20.000 kvm, skal de kommende år rettes op, så stedet kan blive et livfuldt og grønt bolig- og butiksområde.

Herunder aktuel projektering af 15.000 kvm boliger, der bliver tegnet som en nutidig gårdbebyggelse med inspiration fra den klassiske firlængede gård, hvor de indre gårdrum ligger beskyttet mod vind og trafikstøj.

I frodige omgivelser

”Vi arbejder på at besøgende snart vil kunne stå af toget i Sorgenfri og møde et grønt byrum, som er skabt til de bløde trafikanter. Her kan man sætte sig med en kop kaffe og nyde omgivelserne eller købe ind i områdets specialbutikker”, siger partner i Polyform Arkitekter, Thomas Kock, om det nye bedre byliv i Sorgenfri.

Han tilføjer:

”Det er målet at de nye beboere i området kommer til at bo i frodige landskabelige omgivelser, der ligger fantastisk i forhold til indkøbs- og transportmuligheder.”

Det var før Licitationens deadline ikke muligt at få en kommentar fra projektudviklingsdirektør Torben Dahl, der repræsenterer bygherren MT Højgaard.

Men hos totalrådgiveren Polyform Arkitekter fortsætter arbejder i de kommende måneder med at få Hummeltoftevej til at hænge sammen med resten af Sorgenfri.

Stor detaljerigdom

Det er ifølge Thomas Kock planen, at den trafikerede vej får afsmitning fra naturen omkring den.

”Vejen ligger tæt på fantastiske naturområder, så i den landskabelige del af projektet har vi kigget på Mølleåen og Lyngby Åmoses frodige planteliv og i arkitekturen har vi blandt andet fundet inspiration i den detaljerigdom, vi kender fra Brede Værk og tekstilfabrikkerne i Lyngby, siger Thomas Kock.

Ved at skabe en såkaldt ”grøn rygrad” er det muligt at udvikle Sorgenfris mange forskellige funktioner over mange år uden at miste helheden undervejs, ifølge arkitekterne.

Det betyder med andre ord, at udviklingen af området kan udvikles uafhængigt af hinanden og samtidigt opnå en harmonisk og tryg sammenhæng.

”Med projektet ønsker vi at skabe en ny bebyggelse, som indskriver sig nutidigt, elegant og naturligt i området”, skriver Polyform på sin hjemmeside.

Sorgenfri i forvandling
Hvor: Sorgenfri
Bygherre: MT Højgaard, Freja ejendomme
Program: Bolig, erhverv, detail, byrum, helhedsplan
Areal: 20.000 kvm
Type: Parallelopdrag
Rådgivningsform: Totalrådgiver
Team: Thomas Kock, Jonas Sangberg, Henrik Thomas Faurskov og Frederik Friborg
Samarbejdspartnere: Alectia, Viatrafik, Sadolin & Albæk
(Kilde: Polyform Arkitekter)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.332