23948sdkhjf

Hollandsk firma vil lave veje af plastik

VolkerWessel har opfundet en vej lavet af genbrugsplast – PlastRoad, som vejen hedder, skal efter planen testes på rigtige veje om tre år
Et hollandsk konstruktionsfirma vil genanvende plast til veje. Ideen til plastvejen kommer fra det hollandske konstruktionsfirma VolkerWessel, og projektet er lige nu i en fase, hvor man leder efter samarbejdspartnere til at realisere projektet.

”De partnere vi søger er både forskellige producenter af plastik, samt genbrugsstationer og byer, hvor er vi kan lave vores pilotprojekt. Først om tre år regner vi med at kunne lave en prototype på en strækning i en by. Indtil da skal det testes i samarbejde med et eller flere universiteter, siger Anni Koudsdaal, ingeniør hos VolkerWessel og medudvikler af PlastRoad, som projektet hedder, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Skal mindske plastikforurening

Én af hovedinspirationskilderne til PlastRoad er de store plastikøer, som flyder rundt flere steder i oceanerne, hvor otte millioner ton plastic fra alt fra poser til drikkedunke og legetøj årligt ender. Her bliver det ofte forvekslet med føde af dyr, som enten kvæles eller dør af underernæring på grund af affaldet. Hos Greenpeace er man umiddelbart positive over for genanvendelse af plasten til veje, men samtidig skeptiske over for, hvilke typer plast, der skal bruges.

”Ideen er rigtig god, og det er vigtigt, at industrien laver innovation, der betyder, at brugte materialer indgår i nye materialer. Men når det kommer til plastik, findes der noget meget problematisk plastik - pvc - som slet ikke skal genbruges, men udfases. Derudover er plastik generelt et så problematisk materiale, at det er vigtigt at holde fokus på at mindske produktionen af det”, siger Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace Danmark.

Opmærksom på problemer

Hos VolkerWessel er man opmærksomme på en del af problematikken omkring brugen af plastic. Eks. overvejer man risikoen ved de små plastpartikler, der afgives ved slitage fra trafikken.

”Vi er opmærksomme på en del af de problemer, der omkring brugen af plastik og overvejer, hvordan vi kan løse dem. Ét problem er også de små fragmenter, som afgives ved slitage, og som kan ende i og ophobe sig i alle mulige organismer. Her kan man eks. bruge coating, som man allerede kender fra broer i dag, men vi vil også gerne udvikle egne metoder, som også kommer fra plastikken”, siger Anni Koudsdaal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281