23948sdkhjf

Byggevarekæde lancerer nyt montagekoncept

Bauhaus tilbyder nu kunderne at få monteret deres købte produkter til en fast pris af lokal håndværker
Byggevarekæden Bauhaus lancerer nu konceptet Montageservice, som skal gøre det nemt og enkelt for kunden at få monteret sine nyindkøbte produkter af en professionel håndværker.

Med den nye service vælger kunden selv produkterne i varehuset og får dem herefter monteret til en fast pris af en lokal håndværker, som Bauhaus samarbejder med.

Den faste kontaktperson hos Bauhaus sørger for alt det praktiske, så kunden selv slipper for besværet med at håndtere produkterne og indhente tilbud.

”Vi har længe arbejdet med Montageservice-konceptet i Tyskland og Sverige, og vores undersøgelser viser, at der er et stort marked for et tilsvarende koncept i Danmark. Mange har savnet muligheden for at kunne vælge produkterne i varehuset og få dem monteret til en fast pris uden alle besværlighederne,” siger Jan Galle, der er erhvervschef i Bauhaus i en pressemeddelelse.

Først på Sjælland

I første omgang udrulles konceptet på Sjælland, hvor man netop har ansat en ny regionschef for Montageservice, Martin Knappe.

Han har selv en baggrund som tømrer og mange års erfaring som forretningsfører i køkkenbranchen.

”I køkkenbranchen har man altid benyttet sig af en fastprismodel, som garanterer kunderne solid montering til fast pris. Derfor er det oplagt at udbrede det koncept til mange af Bauhaus’ varegrupper som eksempelvis døre, lofter, terrasser og vvs- og malerarbejde,” forklarer Martin Knappe i en pressemeddelelse.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094