23948sdkhjf

Anbefaling: Skriftlige aftaler om ansvar for fugtmålinger

Gulventreprenører bør af hensyn til bevisstillingen altid have bygherrens anvisning om igangsætning af arbejdet på skrift
Bygherren skal sikre nødvendig udtørring af undergulvet, inden gulvet lægges.

Sådan skal det være i virkelighedens verden på byggepladsen. Og sådan er det beskrevet i Gulvbranchens vejledning ”Fugtmåling før gulvlægning”.

Den slags forbehold holder ikke altid i retten.

Derfor kan man heller ikke lave en tommelfingerregel om, hvem der har ansvaret, hvis der efterfølgende opstår mangler eller skader på en gulvbelægning som følge af restbyggefugt - med mindre det er beskrevet i kontrakten, hvem der har ansvar for at udføre fugtmåling.

Det er juridisk komplekst at placere et ansvar for en mangel, som opstår som følge af, at underlaget har været for fugtigt, da gulvet blev lagt.

Dansk Byggeri anbefaler derfor medlemmerne at lave skriftlige aftaler.

”Det bedste råd er at sørge for at indgå klare skriftlige aftaler om, hvem der har ansvaret for måling af restbyggefugt”, siger Johan Iversen Møller, advokat i Dansk Byggeri.

”I en situation, hvor det ikke er aftalt, at gulventreprenøren står for fugtmåling af underlaget, kan gulventreprenøren alligevel blive draget til ansvar for restbyggefugt, hvis han bygger videre på en anden entreprenørs åbenlyse fejl. Hvis underlaget er for fugtigt og gulventreprenøren ved det, eller burde vide det, skal gulventreprenøren orientere sin bygherre forud for arbejdets igangsætning og følge dennes anvisninger. Gulventreprenøren bør af hensyn til bevissikring sørge for at få bygherrens anvisning på skrift”, siger Johan Iversen Møller.

Flere fejlkilder

Ifølge Gulvbranchen kan der være flere årsager til, at undergulvet ikke er tilstrækkeligt udtørret:

Der kan eksempelvis være tale om, at der ikke er taget højde for udtørringstiden i byggeriets tidsplan.

En anden fejlmulighed er, at fugtmålingen er foretaget med forkert udstyr eller udført forkert. En fejlkilde kan også være, at den entreprenør, der har lagt betonen eller tyndpudset, ikke har fulgt specifikationer og for eksempel har valgt en beton, der tørrer for langsomt.

Læs også: " Mange gulvskader skyldes forkerte fugtmålinger ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.84