Flere studerende øger behovet for billige boliger
De tusindvis af nyoptagne studerende på landets videregående uddannelser skaber en efterspørgsel på 20.000 boliger, viser nye beregninger fra Dansk Byggeri
Billige ungdomsboliger som Birk College i Herning er en mangelvare i de store universitetsbyer. Nu viser nye beregninger, at årets studieoptag alene skaber en efterspørgsel på 20.000 boliger. (Foto: Arkiv)
Antallet af optagne studerende på de videregående uddannelser har været stigende de seneste år, og det skaber stor efterspørgsel på billige boliger i de store universitetsbyer.
Nye beregninger fra Dansk Byggeri viser, at studieoptaget i år alene skaber en efterspørgsel på 20.000 boliger.
”Der er langt fra boliger nok i de store universitetsbyer til de mange nye studerende, der skal i gang med at finde sig en bolig efter sommerferien. Regeringen har en ambitiøs målsætning om mere og bedre uddannelse for at sikre Danmark velstand og velfærd i fremtiden. Men det nytter jo ikke noget, hvis de studerende ikke kan få tag over hovedet”, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.
Bygger for 37 mia. kroner
Det er et kommunalt ansvar at sikre et passende udbud af boliger i forhold til kommunens befolkningssammensætning og i den sammenhæng også vurdere, om der er boliger nok til studerende. På den baggrund kan kommunen give tilsagn om opførelse af almene boliger – herunder til almene ungdomsboliger.
I både København, Aarhus og Aalborg er der fokus på boligmanglen, og i hele Danmark skal der ifølge Byens Ejendom, Videnscenter for byudvikling, frem mod 2025 bygges ungdomsboliger for godt 37 mia. kroner.
Den tidligere SR-regering iværksatte desuden en række tiltag, for at understøtte etableringen af nye ungdomsboliger. For eksempel er den kommunale grundkapital nedsat frem til udgangen af 2016, så det er billigere for kommunerne at opføre nye boliger og dermed sikre et passende udbud af boliger i forhold til kommunens befolkningssammensætning.
”De store byer som Århus og København gør allerede en del, men ser man på behovet, bygges der desværre ikke nok. Man er nødt til at forholde sig mere realistisk til, hvilke tendenser og sociale strømninger, der vil gøre sig gældende i fremtiden, så det reelle behov kan dækkes”, siger Maria Schougaard Berntsen.
Kan lade sig gøre
En rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet i København (SBi), der blev offentliggjort i februar i år, viste, at det godt kan lade sig gøre, at udforme små, funktionelle boliger til en lav husleje.
Laves boligerne flytbare, er der endvidere mulighed for at udnytte tomme byggegrunde, som afventer endelige planer for bebyggelse. Rapporten indeholdt desuden en række anbefalinger til indretning og billiggørelse af små boliger, der skal imødekomme det kritiske behov for mange og billige boliger til de unge.
Ifølge seniorforsker Knud Erik Hansen fra SBi kan det godt lade sig gøre at lave boliger på 20 kvm netto, som er funktionelle og gode at leve i. Et lille boligareal stiller til gengæld store krav til selve indretningen.
”Vores studier viser, at det er en fordel at lave kvadratiske planløsninger for at udnytte pladsen og lysindfaldet bedst muligt i små boliger,” udtalte Knud Erik Hansen i forbindelse med rapportens offentliggørelse.
Det er i høj grad en optimering af byggeprocessen, der kan billiggøre ungdomsboligerne. Særligt når der bygges mange ens enheder. Det er lettere at styre færdiggørelsen og prisen og at undgå uforudsete udgifter, fremgår det af rapporten.
Støttede boliger til studerende
Der findes i dag forskellige boligtyper med offentlig støtte, som overvejende er beregnet til studerende:
Almene ungdomsboliger er en del af en almen boligorganisation og følger som sådan grundlæggende de samme regler som andre almene boligtyper, herunder bidrag til og dækning fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden.
Selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med offentlig støtte er selvstændige, uafhængige institutioner, og består typisk af ét kollegium.
Selvejende almene ungdomsboliger blev indført fra 2005. Boligtypen er i vidt omfang underlagt de samme regler som almene ungdomsboliger, men i modsætning til almene ungdomsboliger er selvejende almene ungdomsboliginstitutioner selvstændige institutioner, der ikke er en del af en boligorganisation.
Støttede private ungdomsboliger kunne i perioden 2003-2008 etableres med offentlig støtte i de uddannelsesbyer, hvor behovet var størst. Boligerne, som er forbeholdt studerende (herunder mindst 10 pct. udvekslingsstuderende), følger på de fleste områder reglerne for andet privat udlejnings boligbyggeri.
Kilde: MBBL
Der findes i dag forskellige boligtyper med offentlig støtte, som overvejende er beregnet til studerende:
Almene ungdomsboliger er en del af en almen boligorganisation og følger som sådan grundlæggende de samme regler som andre almene boligtyper, herunder bidrag til og dækning fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden.
Selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med offentlig støtte er selvstændige, uafhængige institutioner, og består typisk af ét kollegium.
Selvejende almene ungdomsboliger blev indført fra 2005. Boligtypen er i vidt omfang underlagt de samme regler som almene ungdomsboliger, men i modsætning til almene ungdomsboliger er selvejende almene ungdomsboliginstitutioner selvstændige institutioner, der ikke er en del af en boligorganisation.
Støttede private ungdomsboliger kunne i perioden 2003-2008 etableres med offentlig støtte i de uddannelsesbyer, hvor behovet var størst. Boligerne, som er forbeholdt studerende (herunder mindst 10 pct. udvekslingsstuderende), følger på de fleste områder reglerne for andet privat udlejnings boligbyggeri.
Kilde: MBBL
