23948sdkhjf

Bornholms helleristninger skal frem i lyset

Det er ikke nemt at komme frem til de særlige motiver indhugget i sten. Det laves der nu om på
Nu bliver det snart lettere at finde vej til de unikke helleristninger ved Hammershus på Bornholm og opleve områdets særlige kulturlandskab.

De bornholmske helleristninger findes på mere end 65 klipper og sten. De blev hugget ind i klipperne i bronzealderens sidste halvdel for mellem 2.500 og 3.000 år siden, og forestiller blandt andet skåltegn, skibs- og hestemotiver.

Men adgangen til Hammersholm Helleristningsfelt, som det kaldes, trænger til et løft, og det er også uklart, hvordan man som besøgende skal færdes i området.

Derfor genetableres den gamle Skærvevej nu, så der igen bliver en sammenhængende fodgængerforbindelse tværs over Nordbornholm. Desuden skabes der bedre forbindelse til trampestierne i området, der danner en udvidet rute over helleristningsfeltet på højdedraget.

Der skal også opføres en række opholdsplatforme ved særligt udvalgt udsigtsposter - i form af runde træ-dæk i bornholmsk eg, som elegant og diskret ’svæver’ over jorden. Fra platformene kan man lade sig fascinere af det smukke landskab, den rige flora og fauna samt helleristningernes mytiske verden.

Et godt eksempel

Projektet ved Hammersholm Helleristningsfelt har et samlet budget på 2,5 mio. kroner og indgår i Realdanias kampagne Stedet Tæller, der skal sikre bedre ankomst- og formidlingsfaciliteter til en række landskaber i landets yderområder.

”Projektet ved Hammersholm Helleristningsfelt er et godt eksempel på, hvordan man kan formidle et overset kulturlandskab med få midler, og derved skabe et besøgssted af høj kvalitet – og samtidig bidrage til at styrke turisme og lokal udvikling på Bornholm”, siger programchef Christian Andersen fra Realdania.

Erik Brandt Dam Arkitekter har udviklet projektet sammen med Realdania og Naturstyrelsen, og Hammersholm-projektet forventes at blive realiseret i løbet af 2015.
brahe

Helleristninger
Helleristninger er billeder og symboler hugget ind på klipper eller stenblokke, og de nordiske helleristninger fra bronzealderen er blandt de fornemste i verden.
Sverige, især Bohuslän, har de rigeste fund, men også Norge og Bornholm er velforsynet.
Billedernes motiver er især skibe, solen og mennesker i procession med lurer og økser.

Kilde: Gyldendals Den Store Danske

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218