23948sdkhjf

Seas-NVE vinder driftsudbud i tre kommuner

Energiselskabet har vundet tre udbud til samlet 80 mio. kroner om drift og vedligeholdelse af gadebelysningen i Frederikssund, Ballerup og Roskilde kommuner
Det sjællandske energiselskab Seas-NVE skal fremover stå for drift og vedligehold af gadebelysningen i Frederikssund, Ballerup og Roskilde kommuner.

De tre kommuner sendte tidligere i år drift og vedligehold af deres gadebelysning i udbud, og de nye aftaler har en samlet værdi på godt 80 mio. kroner.

Fælles for de tre kommuner er, at de alle har frikøbt gadebelysningen fra den tidligere operatør for at kunne sende modernisering, drift og vedligehold i udbud.

Borgerne i de tre kommuner får glæde af Seas-NVE’s store erfaring og viden om gadelys. Ligeledes råder energiselskabet over en yderst specialiseret vognpark, som hurtigt kan rykke ud, hvis der er problemer med gadebelysningen.

”Vi er naturligvis glade for, at kommunerne i Frederikssund, Ballerup og Roskilde har valgt Seas-NVE til at modernisere og vedligeholde gadelyset. Seas-NVE er en ansvarlig virksomhed, og borgerne i de tre kommuner skal kunne stole på, at gadelyset virker, så de kan færdes trygt i byen på alle tider af døgnet”, siger Filip Dahl Larsen, markedschef i udelysafdelingen i Seas-NVE, i en kommentar.

Dækker 14 kommuner

Sidste år indgik Seas-NVE en lignende aftale med Egedal Kommune i Nordsjælland. Det var en særlig aftale for Seas-NVE, idet det var første gang, at det andelsbaserede energiselskab overtog drift og vedligeholdelse af gadelys i en kommune uden for energiselskabets normale forsyningsområde, som dækker 14 sydsjællandske kommuner.

Her står Seas-NVE for drift og vedligehold af 120.000 gadelamper.


De tre udbud
I Frederikssund Kommune overtager Seas-NVE drift og vedligehold af mere end 10.000 gadelamper per 1. juli 2015 og skal desuden forestå en renoveringsopgave af cirka 2.300 gadelamper, som skal færdiggøres inden årets udgang. Derudover indeholder kontrakten en option på et tocifret kabellægningsprojekt.

I Ballerup Kommune overtager energiselskabet drift og vedligehold af cirka 9.300 gadelamper, hvoraf de godt 6.000 skal renoveres over de næste tre år.

Seas-NVE drifter og vedligeholder i forvejen gadebelysningen i Roskilde by, og den nye opgave i Roskilde drejer sig om det område, der ligger i den gamle Roskilde Kommune, men uden for Roskilde bymidte. Den nye aftale indebærer, at 4.000 gadelamper skal skiftes til led-lys, mens 1.500 gamle master bliver fornyet og skal have strøm fra ledninger i jorden. Roskilde Kommune kan se frem til en årlig besparelse på over 50 procent årligt i forhold til tidligere.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141