23948sdkhjf

Svagt faldende antal konkurser

Antallet af konkurser i bygge- og anlægssektoren viser en svagt faldende tendens, men totalt set er der lidt flere
I bygge- og anlægssektoren viser antallet af konkurser en svagt faldende tendens. I marts måned i år var der 64 konkurser, som er faldet jævnt til 52 konkurser i juni måned. Det viser en frisk opgørelse fra Danmarks Statistik.

I alt var der 343 konkurser i juni mod 345 i maj, når der korrigeres for normale sæsonudsving. På tre-måneders-niveau er antallet af konkurser steget fra 1.066 i første kvartal til 1.079 i andet kvartal, en stigning på 1 pct.

I faktiske tal var der 308 konkurser i juni mod 228 i samme måned 2014; en stigning på 35 pct. I andet kvartal var der 1.022 konkurser mod 881 i samme periode 2014 eller 16 pct. flere.

Der var 42 pct. færre konkurser i Region Hovedstaden og 16 pct. færre i Region Nordjylland i juni end i december - maj i gennemsnit. Der var 26 pct. flere i Region Syddanmark og 17 pct. flere i Region Midtjylland. Region Sjælland var uændret.
Læs mere tirsdag
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11