23948sdkhjf

Sønderborg udbygger plejecenter

Gråsten Plejecenter skal om- og tilbygges, og til at stå i spidsen for design, projektering og fagtilsyn søges nu en totalrådgiver
Sønderborg Kommune har besluttet at udvide Gråsten Plejecenter med 11 nye plejeboliger.

Derudover skal de 37 eksisterende ombygges, og tilhørende servicearealer og et dagcenter skal have et løft.

I alt er der tale om godt 2.400 kvm nybyggeri, 1.400 kvm indgribende ombygning og 1.600 kvm let ombygning, og kommunen søger i den forbindelse nu et ”økonomisk solidt og kompetent team”, som omfatter arkitekt- ingeniør og landskabsarkitektrådgivning, og som skal stå i spidsen for design, brugerinddragelse, projektering, planlægning af etapeopdelt byggeri, fagtilsyn, byggeledelse og udbud i fagentreprise.

Deadline for anmodning om deltagelse i totalrådgiverbuddet er den 27. august 2015 kl. 12.

I starten af september udvælges de prækvalificerede, og i medio september udsendes udbudsmaterialet. De bydende skal herefter udarbejde et hovedgreb, og så findes vinderen i december, oplyser Maiken Sortberg Jensen, bygherrerådgiver hos Bascon A/S og påpeger, at det sker efter tildelingskriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

”Derefter skal der igangsættes en brugerinddragelse, og så går man i gang med at projektere og senere udbyde i fagentreprise”, fortsætter hun og fremhæver over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at om- og tilbygningen vil foregå i etaper for at sikre, at beboerne på plejecenteret føler sig trygge undervejs i processen, som ikke inkluderer en genhusning.

Udbuddet kan læses her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235