23948sdkhjf

Partnere træder ud af ejerkreds i Vandkunsten

To af de oprindelige stiftere af den københavnske arkitektvirksomhed bliver fremover menige medarbejdere
Arkitektvirksomheden Vandkunsten afslutter nu et længere generationsskifte.

Efter år med udvikling af tegnestuens aktiviteter og flytning af virksomheden fra indre Nørrebro til Holmen, har tre garvede partnere valgt at udtræde som partnere i arkitektvirksomheden Vandkunsten.

Det drejer sig om Ole Halfdan Andersen, Jens Thomas Arnfred og Steffen Kragh. De to sidstnævnte er også de sidste repræsentanter for Vandkunstens oprindelige partnerkreds, som stiftede arkitektvirksomheden i 1970.

Jens Thomas Arnfred og Steffen Kragh har været drivende i Vandkunstens praksis i 45 år, mens Ole Halfdan Andersen har været partner siden 2000.

Partnerkredsen i dag består i dag af arkitekterne maa Jan Albrechtsen, Flemming Ibsen, Pernille Schyum Poulsen, Søren Nielsen og landskabsarkitekt Thomas Nybo Rasmussen.

Det er erfarne kræfter, der fører Vandkunsten videre, idet Jan Albrechtsen har været partner siden 2000, og de øvrige fire partnere indtrådte i 2008.

Flere medarbejdere

Siden den seneste partnerændring i 2008 er tegnestuen vokset fra godt 30 til nu 60 medarbejdere. Den organisatoriske justering afslutter et generationsskift, men historien følger med:

”Vandkunsten er præget af sin historie, og vi arbejder stadig og stædigt med fokus på social, bæredygtig og bygbar arkitektur. Vi ser frem til at udvikle tegnestuen med en målsætning om at skabe vedkommende og lødig arkitektur af høj kvalitet i alle vores projekter”, siger partner Jan Albrechtsen

Jens Thomas Arnfred er fremover aktivt tilknyttet arkitektvirksomheden som seniormedarbejder ligesom tidligere partner Michael Sten Johnsen er det, men er altså ikke en del af tegnestuens ejerkreds.

Arnfred står blandt andet bag udstillingsprojektet Ny Arktisk Byggeskik (NAB), der netop har fået bevilget 10 mio. kroner til udvikling og afprøvning af et præfab byggekoncept i Grønland. Udviklingen foregår i det såkaldte NAB-laboratorie i samarbejde med DTU og Rambøll.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113