23948sdkhjf

Vejle har fået teknologifyrtårn

Danmarks nye Laboratorium for teknologi, design, leg og læring er åbnet i Kedelbygningen i Vejle
Efter mange år på vågeblus koger det atter i den gamle kedelcentral ved Spinderihallerne i Vejle.

Udover at fremstå som en iøjnefaldende arkitektonisk markør har den gamle industribygning fået en særlig rolle som nyt Laboratorium for Teknologi, Design, Leg og Læring med særligt fokus på børn. Og de første virksomheder med kompetencer i feltet er allerede flyttet ind.

”Vores ambition er, at Kedelbygningen skal være et dansk fyrtårn, når det gælder nye måder at inddrage børn i udvikling af design. Vi har i forvejen en førende position på området takket være en række store udviklingsprojekter, der har været forankret i Spinderihallerne. Men vi kan blive endnu dygtigere, for eksempel til at bruge og udfordre de nye teknologier”, siger Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V).

Amerikansk inspiration

Hele stueetagen i Kedelbygningen er indrettet som et såkaldt FabLab (Fabrication Laboratory), hvor virksomheder, skoler, designere og forskere efter amerikansk inspiration kan udforske, lege og skabe med nye teknologier som 3D printere, laser-skærere, CNC-fræsere m.m. – men i en skandinavisk og dansk lærings- og dannelseskontekst.

Renoveringen af industribygningen sker i et samarbejde mellem Realdania og Vejle Kommune, og overgangen fra kul til kreativitet er smukt iscenesat ved en respektfuld renovering af schmidt hammer lassen architects.

”Den nye anvendelse af Kedelbygningen er et godt eksempel på, hvordan man kan sikre bevaring af et stykke industrikultur med særlig identitet og betydning. Den nye anvendelse af kedelcentralen med en mangfoldighed af kreative fag matcher perfekt den rå industribygning og bygger videre på den positive udvikling, som genanvendelsen af Spinderihallerne har sat i gang i Vejle”, siger programchef Christian Andersen fra Realdania, der har givet 28,7 mio. kroner til revitaliseringen af kedelbygningen.

Bevarer råt udtryk

Kedelbygningen, der i Spinderihallernes storhedstid stod som en dampende kraft- og forsyningscentral midt på grunden, bevarer sit oprindelige rå udtryk og sporene fra årtiers industriel brug.

Ja, selv graffitien fra en knap så fjern fortid har fået lov at stå!

I kontrast til de historiske spor står en række små udvendige tilføjelser i et moderne formsprog, samt et helt nyt og gennemgående indvendigt trappeforløb, der tillader beboere og besøgende et næsten svimlende udsyn over kedelrummets dramatiske indre.

brahe

Spinderihallerne
I 2010 åbnede Spinderihallerne, der i dag huser knap 60 mikrovirksomheder inden for kreativitet og forretningsudvikling, samt en række kulturinstitutioner og Vejle Kommunes innovationsenhed.
Nu kan Vejle føje endnu 4000 kvm og cirka 15 nye virksomheder til sit eksisterende innovationsmiljø.
Foruden virksomhederne er Kedelbygningen også hjemsted for Resilient City sekretariat, Nationalt center for undervisning i Natur, Teknik og Sundhed (NTS-Center), FabLab værksted og det nationale forskningsprojekt FabLab@schooldk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11