23948sdkhjf

Vattenfall sælger sit sidste kraftvarmeværk

Aalborg Forsyning overtager Nordjyllandsværket til nytår
Det svenske statsejede energiselskab Vattenfall sælger Nordjyllandsværket til fjernvarmeselskabet Aalborg Forsyning for i alt 823 mio. kroner.

Aftalen betyder, at Aalborg Forsyning skal levere varme til hovedparten af kunderne i Aalborg og el til markedet. Med handlen, der træder i kraft til nytår, følger også, at Aalborg Forsyning overtager en vindmølle, der står på den østlige side af kraftværket.

Danmark forbliver dog et kernemarked for Vattenfall. Virksomheden er den største ejer og producent af landbaseret vindenergi i Danmark og fuldender med salget arbejdet med sit strategiske mål om at skifte produktionsporteføljen væk fra CO2-udledende produktion i Danmark til udelukkende at bestå af vedvarende energikilder.

”Med frasalget i Danmark har Vattenfall gennemført et vigtigt skridt i virksomhedens overgang fra fossile brændsler til vedvarende energi. Vi er glade for at have indgået en aftale med Aalborg Forsyning og er sikre på, at både kunder og medarbejdere har fået en langsigtet, ansvarlig ejer, siger finansdirektør Ingrid Bonde fra Vattenfall i en pressemeddelelse.

Koncernen har ejet tre kulfyrede danske kraftvarmeværker. I 2013 solgte Vattenfall Amagerværket, i 2014 blev Fynsværket solgt, og nu sælger Vattenfall også Nordjyllandsværket.

Med handlen, der er betinget af de relevante myndigheders godkendelse, overtager Aalborg Forsyning alle nuværende medarbejdere på Nordjyllandsværket.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159