Enorme forskelle i kommunernes investeringer i bygge og anlæg
Aarhus Kommune har det største anlægsbudget de kommende år - Læsø det mindste, viser analyse
Der er enorme forskelle i kommunernes anlægsinvesteringer de kommende år. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Der er kæmpestore forskelle på investeringerne i de enkelte kommuner. Aarhus Kommune har de største anlægsinvesteringer de kommende fire år opgjort pr. indbygger. Læsø Kommune har ikke afsat penge til anlæg overhovedet.
Tallene fremgår af en opgørelse, som CRM-Byggefakta har udarbejdet på baggrund af de 98 kommuners anlægsbudgetter for 2015 og investeringsplaner for 2016-2018 samt ved dialog med samtlige kommuners økonomiafdelinger.
Samlet set er der ifølge opgørelsen tale om godt 3.200 bygge- og anlægsprojekter. Flere end en tredjedel af projekterne har en værdi på under fem mio. kroner. Store projekter til mere end 50 mio. kroner udgør en tiendedel af alle projekter men 53 procent af den samlede værdi.
Flest projekter er der i 2015, men økonomisk vil investeringerne i 2016 være størst med 18,7 mia. kroner.
Læs også: " Thisted investerer for at få nye borgere ".
Store forskelle
Der er enorme forskelle i investeringslysten i de enkelte kommuner. Generelt investeres der mest i Region Midtjylland med Aarhus som den absolutte topscorer med investeringer på over ni mia. kroner i perioden - svarende til 28.300 kroner pr. indbygger eller næsten tre gange så meget som landsgennemsnittet. Blandt de allerstørste investeringer i Aarhus er en Marselistunnel og udvikling af de bynære havnearealer.
Ifølge opgørelsen har Københavns Kommune samlede investeringer på ni mia. kroner, mens Odense forventes at bruge 2,6 mia. kroner.
Investeringerne er mindst i udkantskommuner som Læsø, Lolland, Brønderslev, Langeland, Morsø og Assens men også i udbyggede hovedstadskommuner som Glostrup og Rødovre.
Top 10
Top 10 blandt kommunerne sorteret efter bygge- og anlægsaktivitet i perioden 2015-2018 målt pr. indbygger:
1. Aarhus 28.345
2. Thisted 26.564
3. Samsø 20.973
4. Køge 19.586
5. Holstebro 19.466
6. Silkeborg 19.156
7. København 15.640Top 10
8. Odense 13.429
9. Solrød 12.931
10. Favrskov 12.893
Kilde: CRM-Byggefakta A/S.
Forskellige behov
Top 10 blandt kommunerne sorteret efter bygge- og anlægsaktivitet i perioden 2015-2018 målt pr. indbygger:
1. Aarhus 28.345
2. Thisted 26.564
3. Samsø 20.973
4. Køge 19.586
5. Holstebro 19.466
6. Silkeborg 19.156
7. København 15.640Top 10
8. Odense 13.429
9. Solrød 12.931
10. Favrskov 12.893
Kilde: CRM-Byggefakta A/S.
”Kommuner med voksende indbyggertal har behov for øget forsyningsmæssig og trafikal infrastruktur samt behov for skoler og institutioner, så det er naturligt, at det er vækstkommunerne, der også har de største behov for investeringer. Omvendt har mange kommuner, der mister indbyggere, udfordringer med at have råd til investeringer og til at vedligeholde infrastrukturen”, siger Finn Bo Frandsen, chefanalytiker i Dansk Byggeri.
Han er ikke overrasket over, at de samlede kommunale bygge- og anlægsinvesteringer i gennemsnit er 15½ mia. kroner om året i 2015-2018.
”Faktisk er de offentlige investeringer vigende de kommende år, og både i år og 2016 falder de samlede offentlige investeringer, det vil sige i stat, regioner og kommuner, ifølge regeringens økonomiske redegørelse, der blev offentliggjort dagen før valget blev udskrevet. Finansminister Bjarne Corydon har jo også signaleret, at den kommunale investeringsramme løbende skal sættes ned efterhånden som der atter kommer gang i dansk økonomi, så vi er faktisk bekymret over udsigten til et dyk i de kommunale investeringer”, siger Finn Bo Frandsen.
Se rapporten fra CRM Byggefakta A/S her .
Fakta om opgørelsen
Baggrunden for opgørelsen over de kommunale anlægsinvesteringer er kommunernes investeringsplaner, der er vedtaget i forbindelse med Budget 2015. Data er tjekket med kommunerne.
I modsætning til kommunernes investeringsplaner, der viser kommunernes finansiering af anlægsinvesteringer, dokumenterer rapporten, hvad kommunerne rent faktisk forventer at råde over til anlægsinvesteringer. Yder kommunen blot tilskud til et projekt, vil det ikke fremgå i rapporten. Er projektet delvist finansieret af stat, region eller fonde, vil det til gengæld indgå med den fulde anlægssum.
Anlægsprojekter som letbaner og metro er ikke med i opgørelsen, da de gennemføres i selvstændige bygherreorganisationer.
Nogle projekter (fx skybrudsplaner) planlægges som fælles projekt mellem kommune og en anden part (fx forsyningsselskab). Her indgår projekterne med en vægtet andel af den totale anlægssum.
OPP-projekter er taget med, selvom kommunen teknisk set er bestiller, og ikke bygherre.
Kilde: CRM-Byggefakta.
Baggrunden for opgørelsen over de kommunale anlægsinvesteringer er kommunernes investeringsplaner, der er vedtaget i forbindelse med Budget 2015. Data er tjekket med kommunerne.
I modsætning til kommunernes investeringsplaner, der viser kommunernes finansiering af anlægsinvesteringer, dokumenterer rapporten, hvad kommunerne rent faktisk forventer at råde over til anlægsinvesteringer. Yder kommunen blot tilskud til et projekt, vil det ikke fremgå i rapporten. Er projektet delvist finansieret af stat, region eller fonde, vil det til gengæld indgå med den fulde anlægssum.
Anlægsprojekter som letbaner og metro er ikke med i opgørelsen, da de gennemføres i selvstændige bygherreorganisationer.
Nogle projekter (fx skybrudsplaner) planlægges som fælles projekt mellem kommune og en anden part (fx forsyningsselskab). Her indgår projekterne med en vægtet andel af den totale anlægssum.
OPP-projekter er taget med, selvom kommunen teknisk set er bestiller, og ikke bygherre.
Kilde: CRM-Byggefakta.
