23948sdkhjf

Når vandet fra landet kommer til byen

Vandet fra landet kan skabe store problemer i byerne, når vandløb går over deres bredder og oversvømmer byen. Den problemstilling skal et nyt partnerskab arbejde med i de næste 3 år
I januar 2014 startede et nyt partnerskab, der skal sætte fokus på vandet fra landet.

Partnerskabet vil sætte fokus på løsninger for vandhåndtering på landet, som kan standse eller forsinke vandet, der løber mod byerne. Partnerskabet er finansieret af Naturstyrelsen og består af Teknologisk Institut, Orbicon og Smith. Partnerskabet tager udgangspunkt i 4 åer, der skaber store oversvømmelse i byområder. Det er Storå (Herning/Holstebro), Ege Å og Århus Å (Århus), Højbro Å (Gribskov) samt Grejs Å (Vejle). Desuden medvirker Videncenter for Landbrug, Region Midt samt Danske Maskinstationer og Entreprenører i partnerskabet.

”Formålet med partnerskabet er at udvikle, dokumentere og præsentere klimatilpasningsteknologier, der kan håndtere vandet fra landet og dermed aflaste byområder under skybrud og ved ekstreme nedbørssituationer”, siger Inge Fald­ager fra Rørcentret på Teknologisk Institut.

Der findes allerede mange løsninger til håndtering af vandet fra landet. Grundlæggende kan man jo styre oversvømmelser ved at sikre sig ”langsommere” vandløb, ved at skabe plads til magasinering langs vandløbets bredder, eller ved en ændret vedligeholdelsesstrategi for et vandløb. Man kan også forestille sig, at man kan opmagasinere mere vand i jorden ved regulering af drænafstrømning. Man kan bygge dæmninger, eller have varsling med tilhørende beredskab med mobile dæmninger, pumper m.v. Man kan også tænke sig løsninger, hvor landmanden ”sælger” retten til at opmagasinere vand på jorden langs åen i perioder.

Gennem partnerskabet samles og systematiseres disse løsninger, så forsyninger og kommuner får et mere objektivt grundlag til vurdering af de forskellige løsninger. Men tanken bag partnerskabet er også, at der skal være mulighed for at udvikle og teste nye løsninger.

Der arbejdes nu videre med resultatet af en idékonkurence, der har været udskrevet, og de præmierede forslag med henblik på at vurdere, hvordan de kan markedsmodnes og eventuelt afprøves i praksis i de involverede kommuner. (Se faktaboks, red.)

Det er tanken, at der gennem partnerskabet kan skabes et åbent innovationsskabende netværk, der på længere sigt kan sikre en fortsat udvikling af klimatilpasningsløsninger for vandet fra landet. Hvis dette lykkes, kan netværket udgøre en model for fremtidig offentlig-private tværsektionelle partnerskaber. Partnerskabet fortsætter til ultimo 2016.

Sigh

Læs også: " Delprojekter har givet resultater ".

Idé-konkurrence udskrevet
I efteråret 2014 blev der identificeret fem problemstillinger, som var interessante for alle de involverede parter, og hvor man gerne vil have input fra virksomheder, som har løsningsforslag til de identificerede problemstillinger. Der blev derfor udbudt en idekonkurrence om de bedste løsninger på de 5 udfordringer.
Hvordan gør vi det lettere for planlæggere og beslutningstagere at værdisætte og prioritere klimatilpasningsløsninger?
Hvordan skaber vi en datapakke indeholdende alle relevante data, som kan indgå i modeller til planlægning, varsling og beredskab?
Hvordan forsinker vi afstrømning af vand fra marker?
Hvordan håndterer vi vandstrømme (intelligent) ved vandløb, så der ikke opstår uønskede oversvømmelser?
Hvordan skaber vi en intelligent styringsenhed til varsling ved vandløb?
Der kom 51 forslag til løsninger, og et katalog over de fremsendte løsninger kan se ses på klimatilpasning.dk under www.klimatilpasning.dk/vandet-fra-landet
Vinderforslaget med størst vandpotentiale og merværdi kom fra Mosbæk og Grontmij, med et forslag om den faunapassable vandbremse, der balancerer vandkapacitet med naturhensyn. Den beskrevne metode er desuden markedsmoden og skalerbar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191